Jeg vil gerne dele nogle mere sunde opskrifter på slik og snacks. Især omkring jul bliver der bagt, og der bliver spist en masse juleslik, fudge og kager af forskellig slags, honningkager og småkager. Dette er nogle rawfood- og paleo-opskrifter, vi har lavet gennem årene. De giver et mildere blodsukkerrespons og er mindst lige så gode som almindeligt slik!
Jeg kan ikke huske, hvor vi har fundet opskrifterne, så jeg håber, at ingen bliver stødt, hvis jeg giver dem videre. Vi har ændret nogle af opskrifterne, så de passer til os. Det kan du også gøre.
Lakridsfudge rawfood
cirka 15 stk.
Dadler 120 g (ca. 12 stk.)
Kokosolie 12 g (1 spsk.)
Kokosmel 10 g (1 spsk.)
Lakridspulver 10 g (5 tsk)
Ægte vaniljepulver 1 tsk
Salt 1/3 tsk
Næringsværdi pr. 100 g: 314 kalorier, 4 g protein, 54 g kulhydrater, 9 g fedt, 11 g fiber
Blend alle ingredienser i en foodprocessor til en glat og jævn masse. Smag til og tilsæt mere lakridspulver eller salt, hvis det er nødvendigt. Tryk massen jævnt ud (nemt mellem to lag plastfilm). Lad stivne i fryseren i en time og skær derefter i små stykker. Opbevares i fryseren.
Æbletærte med dadler
6 portioner
Æbler 450 g (ca. 3 stk.)
Kanel 1 spsk.
Dadler 90 g (ca. 9 stk.)
Havregryn 70 g (2 dl)
Mandelmel 50 g (1 dl)
Smør 50 g
Ægte vaniljepulver 1 tsk
Næringsværdi pr. portion: 203 kalorier, 3 g protein, 27 g kulhydrater, 8 g fedt, 7 g fiber
Bland dadler med halvdelen af havregryn, mandelmel og vaniljepulver i en foodprocessor. Tilsæt smørret i stykker og bland til en jævn dej. Arbejd dejen sammen i hånden med de resterende havregryn. Skræl og skær æblerne i tynde skiver, bland med kanel. Læg æblestykkerne i et ildfast fad og fordel dejen over æblerne. Bages i cirka 20–25 minutter ved 200 grader.
Paleo kage
12 stykker
6 æg (330 g)
Dadler 200 g (ca. 20 stk.)
Mandelmel 160 g (4 dl)
Revet kokos 70 g (2 dl)
Kakaopulver 60 g (1,5 dl)
Kokosolie 80 g (1 dl)
Honning 36 g (2 spsk.)
Ægte vaniljepulver 2 tsk
Bagepulver 2 tsk
Salt 1/3 tsk
Næringsværdi pr. Stk.: 270 kalorier, 8 g protein, 14 g kulhydrater, 20 g fedt, 4 g fiber
Bland alle ingredienser i en foodprocessor til en jævn dej. Smør en springform (22 cm i diameter) med kokosolie. Hæld dejen i formen og bag i 10 minutter ved 175 grader (den skal være klistret, når du tager den ud). Stil kagen i køleskabet mindst en time før servering.
Salty Caramel Bites
25 stk.
Nederste lag:
Jordnødder, ristede og saltede 175 g (2,5 dl)
Dadler 100 g (ca. 10 stk.)
Vand 22 g (1,5 spsk.)
Ægte vaniljepulver 1 knivspids
Bland det hele sammen i en foodprocessor. Tryk ud i en form beklædt med bagepapir, ca. 15 cm x 23 cm og stil i fryseren.
Mellemste lag:
Jordnøddesmør, uden tilsat sukker og salt 150 g (1,5 dl)
Dadler 100 g (ca. 10 stk.)
Kokosolie 40 g (0,5 dl)
Salt 1 knivspids
Ægte vaniljepulver 1 knivspids
Bland det hele sammen i en foodprocessor. Tryk ud i formen og stil i fryseren igen.
Øverste lag:
Kokosolie 40 g (0,5 dl)
Kakaopulver 24 g (4 spsk.)
Honning 6 g (1 tsk)
Smelt kokosolie og bland med kakao og honning. Hæld et jævnt lag øverst i formen. Lad stivne i fryseren. Skær i stykker og opbevar i fryseren.
Næringsværdi pr. 100 g: 507 kalorier, 15 g protein, 27 g kulhydrater, 37 g fedt, 8 g fiber
Gulerodsmuffins
12 stk.
Dadler 200 g (ca. 20 stk.)
3 æg (165 g)
Gulerod 180 g (ca. 3 stk.)
Mandelmel 125 g (ca. 3 dl)
Kokosolie 36 g (ca. 0,5 dl)
Kanel 1 spsk.
Bagepulver 2 tsk
Salt 1 knivspids
Næringsværdi pr. muffin: 109 kalorier, 4 g protein, 12 g kulhydrater, 5 g fedt, 7 g fiber
Bland dadler og æg. Skræl og riv gulerødderne. Bland alle ingredienser. Fordel dejen i muffinsforme. Bages i cirka 20 minutter ved 200 grader.
DIA.DK.247-01-NOV2023