”Jeg har stadig type 1-diabetes om natten  …”

Døgnet slutter ikke om aftenen. Jeg har stadig type 1-diabetes om natten og da skal jeg også tage mig af sygdommen. Det føles som om der er mange der ikke rigtig forstår at det er en 24/7 sygdom. Min søvn er meget påvirket af, hvordan mit blodsukker ligger om natten. Nogle gange kan jeg have ti alarmer fra den kontinuerlige glukosemåler (CGM) på en nat, hvor jeg skal justere med insulin eller sukker, og nogle gange kan jeg have gode nætter uden alarmer overhovedet.
 
Da jeg var yngre, havde jeg svært ved at vågne ved alarmerne fra CGM, men vi øvede det meget, da jeg var 14. Og med tiden lærte jeg at vågne op ved alarmerne og i dag vågner jeg nemt ved lyden.
 
Nogle mennesker omkring mig har givet udtryk for, at de ikke rigtig kan forstå, hvordan jeg orker at vågne så mange gange på én nat. Og nogle dage er jeg mere træt end andre. Jeg restituerer heller ikke så godt efter hård træning. Jeg har en Oura ring, der viser min søvnkvalitet og formen for dagen. Der kan jeg ret tydeligt se, at mine værdier falder på de nætter, der er besværlige i forhold til blodsukkeret. Det første billede illustrerer en hård nat med væsentlig mindre dyb søvn og flere opvågninger end det andet billede, der illustrerer en god nat.
 
For at natten skal blive så god som muligt, forsøger jeg som regel at parere  aftensmaden så godt jeg kan. Hvis jeg går i seng med et godt blodsukker, der er nogenlunde stabilt, er der stor sandsynlighed for, at det forbliver sådan. Går jeg derimod i seng i ubalance, er der stor risiko for, at natten også bliver ved med at være i ubalance.

DIA.DK.221-01-MAJ2023