Rejsningsproblemer og diabetes

Diabetes er forbundet med seksuelle problemer - også kendt som seksuel dysfunktion - hos både mænd og kvinder.

For mænd er rejsningsproblemer, også kaldet impotens eller erektil dysfunktion et almindeligt problem. Det kan forekomme i alle aldre, men sandsynligheden for at opleve rejsningsproblemer stiger, når man bliver ældre.

Mænd, der har diabetes, har tre gange større risiko for at få rejsningsproblemer sammenlignet med dem, der ikke har diabetes.

Denne artikel har til formål at besvare spørgsmål om rejsningsproblemer, herunder om årsagerne, hvad der kan gøres, og hvordan rejsningsproblemer kan håndteres.

Hvad er rejsningsproblemer?

Rejsningsproblemer eller erektil dysfunktion betyder, at en mand ikke kan få en rejsning eller ikke kan opretholde en rejsning længe nok til at gennemføre et samleje.

Det kan føre til problemer, der også rækker ud over selve sexlivet og kan forringe mandens livskvalitet væsentligt.

Rejsningsproblemer og diabetes: hvad er årsagerne?

Det er en sammenhæng mellem rejsningsproblemer og såvel type 1- som type 2-diabetes. Det rapporteres at forekomme hos over halvdelen af mænd med diabetes over hele verden.

Det er ikke helt klarlagt, hvad dette skyldes. Det kan være hyperglykæmi (højt blodglukoseniveau), der forårsager komplikationer i blodkarrene, hvilket igen påvirker evnen til at få rejsning, eller der kan være en sammenhæng med andre diabetesrelaterede komplikationer.  For eksempel er højt blodtryk og fedme også forbundet med både diabetes og en øget risiko for rejsningsproblemer.

Årsagerne til rejsningsproblemer er sandsynligvis komplekse og omfatter både risikofaktorer, der kan påvirkes og faktorer, der ikke kan påvirkes. Den tilgrundliggende årsag kan meget vel være en kombination af helbredsproblemer, psykiske problemer og parforholdsproblemer.

Eksempler på helbredsproblemer, der kan bidrage til rejsningsproblemer:

problemer med blodkarrene (mikro- og makrovaskulære komplikationer), både de små og store blodkar kan blive beskadiget ved diabetes

• nerveskader (neuropati)
• øget mængde fedt omkring organerne i maven (abdominal fedme), hvilket kan reducere niveauet af kroppens egne kemiske stoffer, der er nødvendige for at få og vedligeholde en rejsning
• resistens over for insulins virkninger
• lavt niveau af testosteron
• virkninger af visse lægemidler mod diabetesrelaterede komplikationer, for eksempel blodtryksmedicin 

Diabetes og risikofaktorer forbundet med rejsningsproblemer

Der er en række faktorer, der øger risikoen for at få rejsningsproblemer, hvis du har diabetes. Nogle af disse risikofaktorer er såkaldt "ikke-modificerbare", hvilket betyder, at de ikke kan påvirkes.   Risikofaktorer, der kan påvirkes, kaldes "modificerbare".

Eksempler på ikke-modificerbare risikofaktorer (ikke påvirkelige):

• Alder: efterhånden som du bliver ældre, øges risikoen for rejsningsproblemer.
• Hvor længe du har haft diabetes:  hvis du har haft diabetes i længere tid, øges risikoen for rejsningsproblemer. 

Eksempler på modificerbare risikofaktorer (påvirkelige ):

• For højt blodtryk: kan behandles med medicin 
• Fedme:  høj kropsvægt kan forværre rejsningsproblemer 
• Rygning:  rygning er en risikofaktor for blandt andet rejsningsproblemer 
• Højt fedtindhold i blodet: kan øge risikoen for problemer i blodkarrene 

Hvis du overvejer, om nogen af ​​risikofaktorerne er relevante for dig, kan du diskutere med dit diabetesteam, hvordan risikofaktorerne kan behandles, og om der er andet at gøre. 

Hvad gør du, hvis du har rejsningsproblemer?

Det er nemt at føle sig flov og tro, at man er den eneste, der er ramt, men det er meget almindeligt, at mænd har problemer med sex:  mellem 20 og 30 procent af alle voksne mænd har mindst ét ​​seksuelt problem.

Hvis du har rejsningsproblemer, behøver du ikke at kæmpe med dem alene.  Fortæl din læge eller dit diabetesteam om dine problemer.  De vil stille spørgsmål vedrørende dine rejsningsproblemer, foretage nogle fysiske undersøgelser og eventuelt tage nogle prøver og dernæst snakke med dig om, hvilke tiltag der kan modvirke symptomerne.

Rejsningsproblemer er også en risikofaktor for at udvikle hjertesygdom. Derfor kan det ske, at lægen foreslår yderligere undersøgelser for at se, om dine rejsningsproblemer kan være tegn på en anden sygdom. 

Diabetes og behandling af rejsningsproblemer

Der er en række behandlinger, som dit diabetesteam i første omgang kan anbefale. Hvis disse behandlinger ikke virker, kan du blive henvist til en specialist, da visse andre behandlinger omfatter kirurgi. 

PDE5-hæmmere

PDE5-hæmmere er førstevalgsbehandling ved problemer med rejsning – erektil dysfunktion. Disse lægemidler hjælper dig med at opretholde en rejsning ved at slappe den glatte muskulatur i penis af, hvilket øger blodgennemstrømningen. 

Der findes forskellige typer af PDE5-hæmmere. 

Andre lægemidler mod rejsningsproblemer 

Hvis du ikke får tilstrækkelig effekt af PDE5-hæmmere, kan lægen foreslå andre typer medicin.  

Afhængigt af det pågældende lægemiddel kan det gives som en injektion i penis eller gives intraurethralt (gennem åbningen i toppen af ​​penis) og kan indeholde et eller en kombination af flere aktive stoffer.

Begge typer behandlinger har vist sig at være effektive til at forbedre rejsning hos mænd med diabetes .

Testosteronbehandling

For personer med lavt testosteronniveau kan man nogle gange foreslå behandling med substitution af testosteron. 

Substitution af testosteron kan gives som gel, plaster, tablet, implantat eller injektion .

Kirurgiske behandlinger

Kirurgi (operation) er ikke førstehåndsvalg ved behandling af rejsningsproblemer. 

De kirurgiske metoder indebærer normalt, at en form for implantat (penisprotese) placeres inde i penis for at opnå rejsning – også kaldet erektion . 

Mange af dem, der har fået foretaget kirurgisk behandling, fortæller, at de er meget tilfredse med resultaterne.  Der er dog risici ved operation: Mænd med diabetes ser ud til at have øget risiko for proteseinfektioner, kortvarig forringet blodglukosekontrol, der er forbundet med flere komplikationer efter operation. Protesekirurgi er desuden irreversibel (hvilket betyder, at hvis protesen fjernes og ikke erstattet med en ny, resulterer det med stor sandsynlighed i fuldstændig impotens - fuldstændig manglende evne til at få rejsning).

Håndtering af rejsningsproblemer og ændringer i levevis

Ændringer i levevis kan være meget vigtige for at håndtere rejsningsproblemer.

Eksempler på ting du selv så vidt muligt kan gøre: 

• Forbedre dit blodglukoseniveau 
• Stoppe med at ryge, hvis du ryger
• Nedsætte alkoholindtagelse, hvis du indtager for meget 
• Tabe dig, hvis du er overvægtig
• Motionere regelmæssigt.

Hvis du er i behandling med medicin, der kan forværre rejsningsproblemer, kan din læge se på, om denne medicin kan erstattes med anden medicin. 

Hvis du oplever rejsningsproblemer, kan det være rart at vide, at det er et meget almindeligt problem hos mænd, især hos mænd med diabetes.

At lave positive ændringer i levevis kan gøre en stor forskel for at nedsætte rejsningsproblemer. Du kan få støtte til at tabe dig eller stoppe med at ryge via f.eks. din læge og dit diabetesteam.

Hvis du har rejsningsproblemer, er det vigtigt, at du fortæller det til din læge eller dit diabetesteam, da det kan være tegn på andre helbredsproblemer. Lægen kan snakke med dig om de mange forskellige behandlingsmuligheder, der findes, og som kan hjælpe dig til at nyde livet fuldt ud.