Hypoglykæmi: diagnose, behandling og forebyggelse

Hypoglykæmi eller lav blodglukose opstår, når glukoseniveauet i dit blod falder til et kritisk lavt niveau, der kan blive farligt for dig.

Hypoglykæmi er almindelig hos personer, der har type 1-diabetes og hos personer, der har type 2-diabetes og tager insulin eller anden diabetesmedicin. I en stor global undersøgelse af mennesker, der tog insulin for diabetes, rapporterede 4 ud af 5 med type 1-diabetes og næsten halvdelen med type 2-diabetes mindst én hypoglykæmisk hændelse over en periode på en måned.

Hypoglykæmi giver problemer, der nogle gange kan være alvorlige, men det gode er, at du selv kan lære at genkende, forebygge og behandle episoder med lav blodglukose (). 

Genkend symptomerne på hypoglykæmi

Lav blodglukose kan give forskellige symptomer hos forskellige mennesker. Hvis du lærer at genkende dine symptomer, kan du i tide opdage, hvis din blodglukose falder til for lave niveauer.

Det kan være en hjælp at skrive de symptomer ned, du normalt får, så genkender du dem måske nemmere.

Læg mærke til tegnene

Dette er nogle af de almindelige symptomer på mild til moderat hypoglykæmi (men disse er blot eksempler - du kan have andre):

• Sitrer eller ryster
• Sult
• Træt
• Irritabilitet
• Hurtig eller uregelmæssig hjerterytme/puls
• Forvirring
• Svimmel eller føle sig svag
• Sløret syn
• Hovedpine

En komplet liste over mulige symptomer findes i vores guide om symptomer og årsager til hypoglykæmi.

Tjek blodglukose

Hvis du får nogle af symptomerne på listen, så tjek dit glukoseniveau. Så ved du med sikkerhed, om du har hypoglykæmi.

Når glukoseværdien falder til under 3,9 mmol/l, regnes det normalt som hypoglykæmi. Men grænsen kan være anderledes for dig. Spørg dit diabetesteam, hvor grænsen går for dig.

Hvis du af en eller anden grund ikke kan tjekke glukoseniveauet, skal du stadig behandle episoden som hypoglykæmi og måle glukoseniveauet, så snart det er muligt.

Behandling af hypoglykæmi: sådan behandler man selv hypoglykæmi

Du kan selv behandle hypoglykæmi ved at følge ”15-15-reglen”:

• Sørg for at indtage 15 gram kulhydrater, så glukoseværdien stiger. Vent derefter 15 minutter og mål glukoseværdien igen.
• Hvis den stadig er lav, gentager du trin 1. 
• Mål glukoseværdien igen.
• Gentag ovenstående trin, indtil glukoseniveauet er steget til mindst 3,9 mmol/l eller er inden for dit målområde.

Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at måle glukoseværdien med det samme eller er bekymret for, at den er for lav, er det bedst at behandle først og derefter måle, når du kan.

Valg af kulhydrater

Du kan spise eller drikke noget, der indeholder kulhydrater. 15–20 gram kulhydrater finder du for eksempel i:

• Fire druesukker-tabletter
• En tube glukosegel
• Godt og vel 1 dl frugtjuice. Det skal ikke være light eller en anden variant med nedsat sukkerindhold. 
• Cirka en halv dåse sodavand – det samme gælder her, det skal ikke være light-sodavand
• En spiseskefuld  sukker eller honning
• Bolsjer, vingummi eller lakrids (læs i indholdsdeklarationen og beregn, hvor mange du har brug for at spise for at få 15 gram kulhydrater)

Kommentarer og særlige forholdsregler

Undgå komplekse kulhydrater, eller mad der indeholder fedt såsom chokolade. Kroppen optager sukker langsommere fra sådanne kilde.

Hvis du har type 2-diabetes og forsøger at forebygge hypoglykæmi, bør du undgå kulhydratkilder, der samtidig indeholder meget protein. De kan eventuelt stimulere kroppens insulinrespons, så glukoseniveauet ikke stiger.

Det kan være fristende at spise så meget som muligt, indtil du har det bedre. Hvis du gør det, kan glukoseværdien i stedet blive for høj. Prøv at følge 15-15-reglen ovenfor for at holde glukoseniveauet inden for målområdet.

Efter hypoglykæmi

Når blodglukose er tilbage og inden for målområdet, kan du spise et måltid eller en snack for at forhindre, at glukoseniveauet falder igen. Hvis der er mere end en time til dit næste måltid, kan du spise et mellemmåltid eller snack, f.eks. en kiks eller et stykke frugt.

Når hypoglykæmien er overstået, kan du vende tilbage til det, du ellers var i gang med.

Hvis du har haft alvorlig hypoglykæmi og har haft brug for glukagon (vi skriver om dette i afsnittet nedenfor), er det godt at fortælle det til dit diabetesteam. Sammen kan I drøfte, om målværdien for din glukose skal justeres for at reducere risikoen for alvorlig hypoglykæmi i fremtiden.
For at mindske risikoen for lave glukoseværdier, kommer I måske frem til, at du kan begynde at bruge et system til  – hvis du ikke har det i forvejen. Hvis du allerede bruger CGM, kan man drøfte justeringer af alarmniveauerne med henblik på at reducere risikoen for hypoglykæmi.

Husk, at din evne til at mærke tidlige tegn på lav blodglukose kan være forringet i 48-72 timer efter en hypoglykæmi. Det betyder, at du muligvis ikke bemærker tegnene, og der er øget risiko for, at du kan få hypoglykæmi igen. Derfor bør du måle glukoseværdien oftere end normalt i denne periode.

Akut behandling af hypoglykæmi

Hvis hypoglykæmi ikke behandles, og glukoseniveauet fortsætter med at falde, får hjernen ikke nok glukose og kan begynde at fungere dårligt. Hvis hjernen er uden glukose for længe, ​​kan det føre til:

• krampeanfald
• bevidstløshed (besvimelse)
• koma
• død (meget sjældent) 

Hvis du har hypoglykæmi, som ikke bliver behandlet og har brug for hjælp fra andre, for eksempel hvis du får et krampeanfald eller besvimer, anses hypoglykæmien som alvorlig.

Behandling af alvorlig hypoglykæmi: glukagon

Fortæl folk, du ofte er sammen med, såsom venner, familie og kolleger, hvordan de kan hjælpe dig, hvis du oplever alvorlig hypoglykæmi.

Alvorlig hypoglykæmi behandles med glukagon – et hormon, der stimulerer leveren til at omdanne sine glykogenreserver til glukose. Glukose frigives derefter til blodet, så blodglukoseniveauet stiger.

Glukagon bruges, når glukoseværdien er så lav, at man ikke kan behandle efter 15-15 reglen. Det kan være, at du har mistet bevidstheden.

Glukagon er receptpligtig medicin og gives normalt som en injektion.

Spørg dit diabetesteam, om du kan få en recept på glukagon, og hvordan du i givet fald skal bruge den.

Injektions-kit med glukagon

En glukagon-injektion er receptpligtig medicin og købes som et injektions-kit.

Injektionskit med glukagon indeholder normalt glukagon i form af pulver plus en injektionsvæske, som du skal blande pulveret med.

En indlægsseddel følger med kittet. På den er en brugsanvisning til, hvordan du bruger kittet.

Personen, der hjælper dig, behøver ikke at have en sundhedsfaglig uddannelse for at kunne give en glukagoninjektion. Men sørg for, at familiemedlemmer, kolleger og nære venner, der kan skulle hjælpe dig, hvis du får alvorlig hypoglykæmi, ved, hvad de skal gøre, hvis behovet opstår.

At få glukagon når man er bevidstløs

Hvis du er bevidstløs, skal den person, der hjælper dig, placere dig i en stabil sideleje. I den stilling er der mindre risiko for kvælning, hvis du får kvalme og kaster op, når du vågner.

Glukagoninjektionen gives under huden eller i en muskel. Følg indlægssedlens anvisningerne. 

Som regel kommer personen til bevidsthed inden for 5-15 minutter efter at have fået glukagon. 

Når personen igen er vågen og kan synke, skal vedkommende have noget, der indeholde hurtige kulhydrater, for eksempel frugtjuice eller mælk, for ikke at få lav glukose igen. Sørg for, at personen derefter spiser langsomme kulhydrater, f.eks. en rugbrødsmad eller en grovbolle med ost eller lignende.

Efter du har fået glukagon, er det vigtigt, at du eller en anden kontakter dit diabetesteam. Så kan I drøfte, og du kan få støtte til, hvordan du mindsker risikoen for alvorlig hypoglykæmi i fremtiden.

Akuthjælp

Tøv aldrig med at ringe 112 (eller det alarmnummer der er der, hvor du end befinder dig) eller bede nogen om hjælp til at ringe, hvis du er bekymret for hypoglykæmi.

Den, der tager sig af dig under alvorlig hypoglykæmi, skal ringe til alarmnummeret i følgende tilfælde:

• Du har mistet bevidstheden og har ikke glukagon til rådighed.
• Der er glukagon, men personen, der hjælper dig, ved ikke, hvordan det skal bruges.
• Du har fået glukagon men glukoseværdien er fortsat lav 20 minutter efter injektionen, eller du reagerer ikke på glukagon-injektionen på samme måde, som du plejer.
• Du har brug for en yderligere dosis glukagon.
• Du har fået behandlingen men er fortsat forvirret.

Hvis personen med hypoglykæmi ikke har reageret på injektionen med ​​glukagon efter 10 til 15 minutter, skal personen have en dosis mere.

Sundhedspersonale kan give glukagon direkte i en blodåre. Dette får glukoseværdien til at stige med det samme.

Forebyg hypoglykæmi

Den bedste måde at forebygge hypoglykæmi på er at tilstræbe at holde dit glukoseniveau inden for målområdet og at øve dig i at lægge mærke til tidlige tegn på lav glukose, før niveauet er nået at falde for meget.

Tjek blodglukose

Glukosemåling er en gennemprøvet metode til at forebygge hypoglykæmi – jo oftere du måler glukoseværdien, jo lavere er risikoen for hypoglykæmi. Det skyldes, at glukosemålinger giver dig mulighed for at se, om værdien er ved at falde, så du kan behandle den, før den falder endnu mere. Hvis du måler glukoseværdien med en kontinuerlig glukosemåler (CGM), kan du anvende en alarmfunktion, der advarer, når værdien falder under et valgbart glukoseniveau. Du bør dog også altid have adgang til en blodglukosemåler med fingerprik - så du kan måle kapillærblodglukose for at bekræfte en CGM-værdi, hvis du er i tvivl om, hvor vidt denne er korrekt.

Det anbefales om muligt at måle glukoseværdien:

• før og efter måltider
• før og efter motion
• før sengetid
• om natten (efter intens fysisk anstrengelse i løbet af dagen).

Hvis din rutine eller dagsplan har ændret sig, for eksempel på grund af et nyt job, hvis du dyrker mere motion end vanligt, eller hvis du rejser mellem forskellige tidszoner, anbefales du at måle din glukoseværdi oftere end normalt.

Andre tips til at forebygge hypoglykæmi

Det er vigtigt at forstå, i hvilke situationer risikoen for hypoglykæmi stiger, så du kan begrænse risikoen. Det kan være:

• i forbindelse med faste 
• når et planlagt måltid bliver udskudt
• under og efter indtagelse af alkohol
• under og efter motion
• mens du sover.

Der er ting, du kan gøre for at forebygge hypoglykæmi i disse situationer, blandt andet:

• Planlæg, så dine måltider, drikkevarer og snacks indeholder kulhydrater nok til at holde glukoseniveauet inden for målområdet.
• Hav altid hurtige kulhydrater med dig, f.eks. druesukker-tabletter eller juice.
• Hvis du drikker  nedsættes risikoen for hypoglykæmi, hvis du samtidigt spiser noget. 
• Mål glukoseværdien før, under og efter motion og tilpas kulhydratindtag og/eller insulinbehandlingen efter det. Du kan for eksempel måske have behov for at spise en snack før motion.

 
Drøft med dit diabetesteam, hvordan du kan justere din diabetesbehandlingsplan og andre tiltag, du kan lave for at nedsætte risikoen for hypoglykæmi.

Hypoglykæmi er almindelig hos personer med type 1-diabetes og hos personer, der har type 2-diabetes og tager insulin eller visse andre typer medicin for diabetes.

For at håndtere diabetes så godt som muligt og nedsætte risikoen for hypoglykæmi, bør du måle dit glukoseniveau regelmæssigt og lære at genkende symptomerne på hypoglykæmi. Du kan også lære at behandle hypoglykæmi selv.

Alvorlig hypoglykæmi kan være farlige, men kan også forebygges og behandles. Du kan nedsætte risikoen for alvorlig hypoglykæmi og holde din glukose inden for målområdet ved at lære tips og strategier til at forebygge hypoglykæmi.

Tøv aldrig med at ringe til 112 (eller det alarmnummer der er der, hvor du end befinder dig) eller bede nogen om at hjælpe dig med at ringe, hvis du er bekymret for, at du kan få eller har alvorlig hypoglykæmi.

Approval no: DIA.DK.296-01-APR2024