Luk

Hvad søger du efter?

Indtast et hvilket som helst ord og tryk enter

Dating med diabetes og en insulinpumpe

tzyu

Hvis du har fået stillet diagnosen diabetes, spekulerer du måske på, hvordan det vil påvirke dit personlige liv.

Nogle kan frygte, at der kan være flere udfordringer i kærlighedslivet, når man samtidig skal håndtere en så kompleks sygdom som diabetes. En undersøgelse har dog vist, at unge voksne med kroniske sygdomme – såsom diabetes – er omtrent lige så tilfredse med deres relationer som personer, der ikke har diabetes.

Denne artikel handler om, hvordan diabetes kan påvirke dating, relationer og intimitet. Den giver også nogle tips til, hvordan man kan tale med en partner om det at have diabetes.

Overvejelser, der kan være gode, når du dater med diabetes

Dating kan være både spændende og anstrengende. Derudover skal du tænke på, om eller hvordan du skal fortælle personen, at du har diabetes. Det er vigtigt at huske, at det er op til dig, hvornår du skal tale med en potentiel partner om, at du har diabetes, eller om du overhovedet vil fortælle det.

Du kan beslutte, at du ikke vil snakke om det, især hvis det er meget tidligt i forholdet. På den anden side vil du måske gerne være åben fra starten - især hvis din date for eksempel får at se, når du tager insulin, eller hvis du skal tage hånd om høj eller lav blodglukose.

Nøglen til at øge forudsætningerne for en succesfuld date med diabetes er at planlægge forud, og så er det vigtigt at forberede sig. Nogle ting der kan være gode at tænke på, er at:

  • Tjekke restaurantens menu på forhånd, så du kan planlægge dit måltid og dit kulhydratindtag

  • Have viden om, hvordan alkohol påvirker din blodglukose, hvis du planlægger at drikke

  • Have adgang til hurtige kulhydrater, hvis du får lav blodglukose

  • Justere insulindoser eller indtag af kulhydrater, hvis du planlægger en date med fysisk aktivitet

  • Medbring ekstra tilbehør til alt teknisk udstyr, såsom teststrimler til glukosemålere og ekstra batterier

  • Kontroller insulinpumpen for at sikre, at den fungerer korrekt før daten, og at pumpen indeholder nok insulin

  • Tag ekstra insulin med i tilfælde af, at din pumpe ikke virker

Ved hjælp af disse forberedelser kan du øge chancerne for at have det sjovt på din date og fokusere mindre på diabetes.

Tal med din partner om at du har diabetes

ghjdks

Selvom du måske spekulerer over, hvordan diabetes kan påvirke dine relationer, har en undersøgelse vist, at diabetes ikke gør det mere problematisk at have en kæreste. Men at undgå at tale om bestemte emner på en ærlig og åben måde kan forårsage stress i et forhold.

Undersøgelser har vist, at en støttende partner kan hjælpe dig med at håndtere diabetes bedre.

Du kan hjælpe din partner med at lære mere om diabetes. Tænk på, at selvom du godt forstår din sygdom, så gør din partner måske ikke. Du kan lære vedkommende om høj og lav blodglukose, mad, insulinhåndtering og motion.

Sammen kan I beslutte, hvilke roller I hver især skal have, for at du kan håndtere din diabetes bedst muligt. Nogle vil måske have, at deres partner er meget involveret i håndtering af diabetes, mens andre måske ønsker mindre hjælp og kan opleve visse former for adfærd hos partneren som "snagende".

Sex og diabetes

Diabetes kan gøre intime forhold vanskelige, og en tredjedel af kvinder og halvdelen af ​​mænd med type 1-diabetes oplever en eller anden form for indflydelse på deres sexliv. Dette kan omfatte lav libido (sexlyst), erektil dysfunktion, urinvejsinfektioner (UVI), candida-infektion og tørhed i skeden.

For en del er sex en vigtig del af parforholdet, og det gælder uanset om man har diabetes eller ej.

Når du har diabetes, er det vigtigt at huske, at sex er en fysisk aktivitet. Ligesom enhver anden fysisk aktivitet kan sex påvirke din blodglukose. Oftest får det blodglukose til at falde.

Intimitet, når du bruger en insulinpumpe

vbnhh

Hvis du bruger en insulinpumpe, har du måske mange spørgsmål om, hvordan det kan påvirke dit sexliv og intime situationer. Du tænker måske på, om pumpen risikerer at blive trukket ud eller er i vejen.

Hvis du har en ny partner, spekulerer du måske over, hvordan du skal forklare, hvordan pumpen virker, eller om du bliver nødt til at fjerne pumpen, eller om du bliver nødt til at ændre din insulintilførsel. Alt efter om du har en slangeløs pumpe (såkaldt patch pumpe) eller en pumpe med slange, er betingelserne for sex lidt forskellige. Du kan vælge at lade en slangeløs patch pumpe sidde på, eksempelvis på overarmen, eller vælge at tage den af ​​og sætte en ny på efter sex. En pumpe med slange kan frakobles midlertidigt ved at efterlade kanylen på kroppen, mens slangen (med pumpe) er koblet fra kroppen. Fjerner du hele infusionssættet (kanyle og slange) med pumpen, skal du selvfølgelig indsætte et helt nyt infusionssæt efter sex og starte pumpen igen.

Nogle vælger at fjerne deres pumpe, så den ikke kommer i vejen eller risikerer at blive trukket ud i forbindelse med sex. I det tilfælde er det selvfølgelig vigtigt at sætte den på igen, så snart det er muligt. Hvis man vælger at lade pumpen blive siddende, er det relevant at tænke over indstillingerne for insulintilførslen, så pumpen ikke giver for meget eller for lidt insulin i forbindelse med eller efter sex. Ved sex kan du sammenligne med, hvordan du tænker og justerer indstillinger ved anden form for fysisk aktivitet.

Der er ingen rigtige eller forkerte svar, og ved at overveje og prøve forskellige løsninger, finder du efterhånden frem til det, der fungerer bedst for dig.

Gængse udfordringer i parforhold med diabetes

Udover dig er der ingen, der er mere berørt af diabetes end den person, du bor sammen med. Diabetes kan også skabe både fysiske og følelsesmæssige udfordringer for din partner og kan nogle gange føre til konflikter.

Der er en række ting, din partner kan bekymre sig om, og som kan føre til stress:

  • Bekymringer om helbredskomplikationer relateret til diabetes

  • Økonomiske konsekvenser af at have en kronisk sygdom som diabetes

  • Om diabetes påvirker evnen til at tage sig af pårørende

  • Hvordan de bedst kan hjælpe med den daglige diabeteshåndtering

  • Hvordan de kan hjælpe med at håndtere akutte situationer med høj eller lav blodglukose

Alle forhold er forskellige. Nogle mennesker kan opleve, at deres partner er mindre involveret i håndteringen af diabetes, end de kunne ønske sig, og at partneren måske undgår at tale om diabetes. Andre oplever, at deres partner er alt for involveret i diabeteshåndteringen, og at partneren udvikler en kontrollerende adfærd.

Uanset hvor meget eller hvor lidt en partner engagerer sig i diabeteshåndteringen, er det ikke ualmindeligt, at en partner bekymrer sig om hypoglykæmi og bærer på en frygt for fremtidige diabetesrelaterede komplikationer, som igen kan være meget belastende for forholdet.

Hvis du føler, at du kæmper med, eller at et forhold medfører stress, kan du søge hjælp. Uanset om årsagen er diabetes eller ej, kan parrådgivning hjælpe jer med at kommunikere bedre med hinanden.

At have diabetes og bruge en insulinpumpe bør ikke være en hindring for dating eller fysiske forhold. Med lidt forberedelse og god kommunikation kan du opleve, at det er en meget mindre bekymring, end du måske først troede.

 

Marketing approval nr:
DIA.DK.241-01-NOV-2023

Kilder

  1. Helgeson, VS, et al. Friendship and romantic relationships among emerging adults with and without type 1 diabetes. Journal of Pediatric Psychology. 2015; 40(3): 359-372
  2. DiaTribe Learn. Dating with diabetes. Accessed May 2022. Available at: https://diatribe.org/dating-diabetes
  3. WebMD. When diabetes affects your relationship. Accessed May 2022. Available at: https://www.webmd.com/diabetes/diabetes-relationship-effects
  4. Bak E, et al. Does Type 1 Diabetes Modify Sexuality and Mood of Women and Men? Int J Environ Res Public Health. 2018;15(5):958. doi:10.3390/ijerph15050958
  5. Diabetes UK. Sex and diabetes. Accessed May 2022. Available at: https://www.diabetes.org.uk/guide-to-diabetes/life-with-diabetes/sex-and-diabetes.
  6. Helgeson, VS. Young adults with type 1 diabetes: romantic relationships and implications for well-being. Diabetes Spectr. 2017; 30(2): 108–116
  7. Trief, PM, et al. Personal and relationship challenges of adults with type 1 diabetes: a qualitative focus group study. Diabetes Care. 2013; 36 (9): 2483–2488

Om Making Diabetes Easier

Vidensbank og informationskilde om diabetes med fokus på at kunne bidrage positiv til hverdagen med diabetes.

Our mission?

#Makingdiabeteseasier

Icon
Icon
Icon
Icon
x

Hold dig opdateret med info fra MakingDiabetesEasier

Abonner