Blodglukosemåler sammenlignet med CGM: Hvad er forskellen?

Blodglukosemåler sammenlignet med CGM: Hvad er forskellen?

Hvis du har fået stillet diagnosen diabetes, skal du muligvis måle dit glukoseniveau flere gange om dagen for at mindske risikoen for komplikationer. Det kan du gøre på to måder: med en blodglukosemåler (også kaldet en blodsukkermåler eller et blodsukkerapparat) eller med kontinuerlig glukosemonitorering (CGM).

Hvordan fungerer de forskellige typer af måling, og hvilken skal du vælge? I denne artikel sammenligner vi blodglukosemålere med CGM, så du har nemmere ved at vælge det, der passer bedst til dig.

Hvad er en blodglukosemåler?

En blodglukosemåler er et apparat, du bruger til at måle niveauet af glukose i dit blod. Glukoseniveauet varierer bl.a. afhængigt af, hvor meget du bevæger dig, hvad du spiser, og om du tager medicin. 

Både for dig, der lever med diabetes, og for dit pleje- og behandlerteam, kan det være nyttigt at vide, hvordan dit blodglukoseniveau varierer, og hvilke aktiviteter og hvilken mad, der påvirker det. Dermed kan I lave så god en behandlingsplan som muligt.

En blodglukosemåler kan fortælle dig, om dit blodglukoseniveau er for højt, for lavt eller inden for et for dig optimalt område. På den måde kan du undgå, at blodglukoseniveauet bliver for højt (hyperglykæmi) eller for lavt (hypoglykæmi) og Forebygge alvorlige komplikationer til din diabetes.

Blodglukosemåleren skal bruge en lille dråbe blod fra fingerspidsen for at måle blodets glukoseindhold.

Hvordan fungerer en blodglukosemåler?

En blodglukosemåler analyserer ved hjælp af en bloddråbe og en teststrimmel, hvor meget glukose der er i blodet. Teststrimlen indeholder stoffet glucoseoxidase, et enzym, der reagerer på blodglukose.

En lille nål kaldet en lancet bruges til at prikke et lille hul i fingeren for at fremkalde en dråbe blod. Ofte bruges en såkaldt fingerprikker med en engangslancet. Bloddråben placeres derefter i eller på teststrimlen, som er sat ind i blodglukosemåleren. Inde i blodglukosemåleren er en elektrode, der medvirker til blodglukosemålingen. Blodglukoseværdien vises derefter på målerens skærm og oplyses i enheden mmol/l.

Når strimlen er i blodglukosemåleren, dannes der en elektrisk strøm, idet glukose fra blodet og enzymet reagerer med hinanden. Jo højere glukoseværdien er, jo stærkere er strømmen og jo højere værdi vises på blodglukosemålerens skærm.

Blodglukosemåler: Sådan bruger du den

Der findes forskellige typer blodglukosemålere, så det er vigtigt, at du følger instruktionerne i brugsanvisningen til netop din måler.

Men generelt har du brug for følgende for at bruge en blodglukosemåler:

• Selve blodglukosemåleren

• Teststrimler

• Engangslancetter eller en fingerprikker med tilhørende engangslancetter

• Vand og sæbe eller en spritserviet

Spørg dit pleje- og behandlerteam, hvornår på dagen det er bedst at lave testen, og hvor ofte du skal gøre det.

Brug af blodglukosemåler: trin for trin

Følg disse trin for at lave testen:

1. Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe. Du kan også bruge en spritserviet til at rense det område, hvor du vil strikke. Sørg for, at dine hænder er tørre, når du laver testen.

2. Kontroller, at teststrimlens udløbsdatoen ikke er overskredet. Sæt strimlen ind i blodglukosemåleren.

3. Brug fingerprikker eller engangslancetten til at stikke et lille hul på huden på siden af fingeren. Før du stikker, kan du eventuelt varme dine hænder ved at gnide dem mod hinanden eller holde dem under rindende varmt vand. Så kommer der lettere blod ud. For at få en dråbe blod, skal du placere og udløse fingerprikker eller lancet mod siden af ​​fingeren, fast, men ikke hårdt. Lav dernæst en blid "malkebevægelse" fra bunden af ​​fingeren ud mod spidsen.

4. Placer bloddråben på teststrimlen i henhold til brugsanvisningen. Nogle strimler suger straks en lille dråbe blod ind i strimlen fra teststedet. Hos andre skal dråben placeres på strimlens testpuden.

5. Stikket i fingeren giver normalt kun et par dråber blod, men hvis du fortsætter med at bløde, så brug spritserviet til at tørre dråberne af. Du skal muligvis lægge pres på teststedet for at få det til at stoppe med at bløde.

6. Aflæs blodglukoseværdien på målerens skærm og skriv den ned. Nyere "smarte" blodglukosemålere kan synkronisere deres data med apps på mobiltelefonen eller computeren via Bluetooth. Med nogle målere skal du skrive værdierne manuelt i en diabetesdagbog eller lignende.

7. Når du er færdig med testen, skal du bortskaffe engangslancetten på en sikker måde.

Dit pleje- eller behandlerteam kan hjælpe dig med, hvordan du bruger en blodglukosemåler.

Hvad er forskellen mellem CGM og en blodglukosemåler?

System för kontinuerlig glukosmätning (CGM) kom på markedet omkring år 2000 som et alternativ til fingerpriktest. I modsætning til en blodglukosemåler er CGM-systemet ret diskret og kræver ikke en bloddråbe. 

Hvad er CGM, og hvordan virker det?

Der findes flere forskellige typer af CGM-systemer.

Generelt består et CGM-system af en sensor, der bæres på kroppen og har en tynd, nålelignende tråd, der placeres under huden. Sensortråden registrerer glukoseniveauet i interstitielvæsken, altså den væske, der fylder rummet mellem cellerne og blandt andet deltager i transporten af ​​næringsstoffer.

Glukoseværdierne fremkommer enten ved hjælp af manuel scanning eller sendes via Bluetooth til en modtager, der viser og registrerer dem.

Kontinuerlig glukosemonitorering sammenlignet med blodglukosemåler

Hvis du er usikker på, om kontinuerlig glukosemonitorering eller en blodglukosemåler er bedst for dig, er det en god idé at se på fordele og ulemper ved begge metoder.

Kontinuerlig glukosemonitorering (CGM)

Der er en række fordele ved at bruge CGM. For det første registrerer et CGM-system kontinuerligt de målte værdier døgnet rundt. Med CGM kan du næsten i realtid se ændringer i glukoseniveauet og modtage advarsler, der hjælper dig med at reagere med det samme for at forhindre hyper- eller hypoglykæmi. Med CGM er det som udgangspunkt muligt at se en persons glukosemønster døgnet rundt, hvilket gør det nemmere at forudsige og forebygge episoder med hyper- og hypoglykæmi.

CGM kan hermed vise dig, hvad der sker, for eksempel når du sover, er stresset eller laver andre daglige aktiviteter.

Det er især nyttigt for dem, der har lav blodglukose i løbet af natten og måske ikke ved eller mærker det.

Undersøgelser viser, at CGM kan give mindre angst og øget livskvalitet ved at give bedre metabolisk kontrol og holde blodglukoseniveauet inden for det optimale niveau i en større del af tiden. CGM fører desuden til kortere tid med hypoglykæmi.

Blodglukosemålere

Der er også mange fordele ved at bruge en blodglukosemåler. Blodglukosemåleren (eller -apparatet) giver nøjagtige målinger af glukoseniveauet i blodet i de små blodkar (kapillærer) og viser - ved hjælp af blot en lille bloddråbe - resultater efter kort tid.

Blodglukosemålere har mange funktioner – nyere varianter har Bluetooth, og data kan synkroniseres med smartphone-apps.

Med hensyn til ulemper foretager mange personer med diabetes cirka 4-7 målinger om dagen med en blodglukosemåler. Det betyder, at man med en blodglukosemåler får langt færre data end med et CGM-system, og derfor er den kliniske effekt mere begrænset. Da en blodglukosemåler kun giver information om et bestemt tidspunkt, er det svært at se tendenser i blodglukoseniveauet.

Blodglukosemålere opleves ofte som ubehagelige, klodsede, forstyrrende og forbindes med smerte. Derudover kan kvaliteten af ​​teststrimlerne variere på grund af deres korte holdbarhed.

DIA.SE.224.01-JUN22