Insulininjektioner: hvor og hvordan skal du injicere insulin

Insulininjektioner: hvor og hvordan skal du injicere insulin

Hvis du for nylig har fået konstateret  diabetes, eller hvis du kender nogen, der har fået det, har du nok mange spørgsmål. Hvis du selv har fået diabetes, har dit diabetesteam sikkert allerede besvaret mange af dine spørgsmål.

Hvis du har fået ordineret insulin, drejer nogle af spørgsmålene sig måske om det. Insulin er et lægemiddel, der sænker glukoseniveauet i blodet, og som kan bruges i behandlingen af mennesker med diabetes.

Denne artikel forklarer, hvad insulin er, hvorfor du har brug for insulin, og hvordan du selv håndterer behandlingen med insulininjektioner.

Hvad er insulin?

Insulin er et hormon, der produceres af specialiserede celler i bugspytkirtlen, som er et af kroppens organer. Insulin regulerer niveauet af glukose i blodet (blodsukker). Insulin frigives fra bugspytkirtlen til blodbanen og får celler i hele kroppen til at optage glukose fra blodet. Insulin regulerer også kroppens anvendelse af kulhydrater, fedt og protein.

Insulin blev første gang udviklet og oprenset i 1921. Forskerne, der viste, at det nye stof kunne sænke blodets glukoseniveau, modtog Nobelprisen i medicin i 1923 for deres opdagelse. Du kan læse mere om dette i vores korthistorik om insulin.

Insulin er et meget almindeligt lægemiddel, der bruges over hele verden. Det anslås, at der er mellem 150 og 200 millioner mennesker med diabetes, der bruger insulin.

Hvad er insulininjektioner?

Millioner af mennesker injicerer sig selv med insulin hver dag. Mange andre diabeteslægemidler kan tages som tabletter eller opløsning, men det kan ikke lade sig gøre med insulin. Det skal gives under huden (subkutant), i en vene (intravenøst) eller i en muskel (intramuskulært).

Personer med diabetes tager deres insulin subkutant ved at sprøjte det ind i fedtlaget under huden ved hjælp af en kanyle, der er fastgjort til en sprøjte eller en insulinpen. I de nordiske lande bruges oftest insulinpenne. Det er også muligt at bruge en insulinpumpe til at tilføre kroppen insulin. 

Hvilken type diabetes kræver insulininjektioner?

Der er flere typer diabetes. Nogle typer skal behandles med insulin. Andre typer kan behandles med insulin, men det er ikke altid nødvendigt. Det afhænger af, hvordan personens diabetes reagerer på andre typer af behandling eller forebyggende tiltag.

Type 1-diabetes

Ved type 1-diabetes bliver de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen ødelagt af kroppens eget immunsystem. Det betyder, at kroppen mangler insulin og skal have behandling med insulin tilført udefra.

Det samme gælder, hvis hele bugspytkirtlen er blevet fjernet eller er beskadiget, så den ikke længere kan producere insulin.

Insulin er altid nødvendigt ved type 1-diabetes. For den person, der har type 1-diabetes eller af anden grund ikke kan producere insulin, er insulinbehandlingen livsvigtig.

Type 2-diabetes

Ved type 2-diabetes er kroppens celler blevet resistente (modstandsdygtige) over for insulin. Vi ved ikke præcis, hvad der forårsager type 2-diabetes, men faktorer som arv og overvægt har betydning.  Bugspytkirtlen forsøger at modvirke tilstanden ved at producere mere og mere insulin. Det kan de insulinproducerende celler ikke klare i længden, og så går sygdommen ind i en ny fase.

Nogle gange er insulinbehandling nødvendig ved type 2-diabetes. Det er en af mange forskellige behandlinger, der findes til mennesker med type 2-diabetes.

Graviditetsdiabetes

Graviditetsdiabetes udvikles under graviditeten. Den kan behandles ved, at man ændrer sine madvaner og dyrker motion/bevæger sig. Det kan være nødvendigt at tage insulin, hvis det ikke er muligt at få kontrol over blodglukose med kost og motion alene.

Monogen diabetes (MODY)

Monogen diabetes, eller MODY, er en anden form for diabetes. Det er i virkeligheden en fællesbetegnelse for forskellige typer af arvelig diabetes. Disse kan bedst beskrives som en form for type 2-diabetes hos unge. En genetisk mutation (en ændring i den genetiske disposition i kromosomerne) påvirker bugspytkirtlens insulinproducerende cellers evne til at danne eller frigive insulin. Forskellige varianter af MODY behandles forskelligt. Nogle varianter kan behandles med lægemidler, der indeholder stoffet sulfonylurinstof i lave doser, nogle har brug for andre diabetespræparater, og insulin kan være nødvendig til visse varianter.

Hvilke typer insulin findes der?

Insulin kan klassificeres på forskellige måder. En måde er at klassificere insulin alt efter, hvor hurtigt det virker, når det er blevet injiceret.

• Hurtigtvirkende insulin, virker efter 10-30 minutter. Den maksimale virkning opnås efter cirka ½-3 timer afhængigt af insulinpræparatet. Insulinen virker kun i relativ kort tid og er ude af kroppen efter 3-8 timer, igen afhængigt af insulinpræparatet.
• Intermediærtvirkende insulin, virker efter cirka 1½ time. Virkningstiden er op til 24 timer, afhængigt af hvor stor en dosis man tager.
• Langsomtvirkende insulin, virker efter 2-4 timer.  Virkningstiden i kroppen er op til 42 timer, dog i de fleste tilfælde 18-24 timer, afhængigt af præparatet.
• Blandingsinsulin, er en blanding af hurtigt- og langsomtvirkende insulin. Virkningen sætter ind på forskellige tidspunkter og har forskellig varighed alt efter blandingsforholdet. 

På min.medicin.dk kan du finde information om de forskellige insulinpræparater.

Hvor kan jeg injicere insulin?

Hvor kan jeg injicere insulin?

Insulin injiceres normalt i det subkutane fedtlag lige under huden. Det kaldes subkutan injektion. Det anses for at være lettere at injicere under huden end at bruge andre metoder, såsom intravenøst ​​(i en vene) eller intramuskulært (i en muskel).

De steder på kroppen, der anbefales til insulininjektion, er mave, lår, balder og evt. bagsiden af overarmene.

Ikke alle steder er egnede for alle, der har behov for at injicere insulin. For børn og personer med meget lidt underhudsfedt eller mange mavemuskler kan der være risiko for, at insulin injiceres intramuskulært (i muskellaget) frem for subkutant. Diabetesteamet hjælper med den injektionsteknik, der er bedst for dig.

Det anbefales også, at du systematisk "roterer" mellem injektionsstederne. Det betyder, at du ikke skal injicere det samme sted mange gange i træk, men skal skifte mellem forskellige steder. Det mindsker risikoen for komplikationer som følge af injektionerne, såsom dannelse af fedtpuder under huden eller arvæv. Det er også vigtigt at huske, at insulin optages på forskellige måder fra forskellige injektionssteder. Derfor anbefales det at rotere indenfor et bestemt område.

Sådan tager du insulininjektioner

Insulininjektioner kan tages med kanyle og sprøjte. I de nordiske lande bruges dog oftest insulinpenne. En insulinpen ligner en tyk blyant, fungerer som en sprøjte og indeholder insulin i en for-fyldt ampul.

Både hætteglas, ampuller med insulin til injektionssprøjter eller til pumper og insulinpenne skal før åbning opbevares i køleskab. Efter at glas, ampul eller pen er anbrudt, opbevares insulinen normalt ved stuetemperatur. Tjek dog altid indlægsseddel fra insulinproducent.

Dit diabetesteam vil lære dig den rigtige teknik til at injicere den insulin, du skal have.

Sådan injiceres insulin med en insulinpen:

1. Vælg en 4 eller 5 mm kanyle, og brug en ny kanyle ved hver injektion
2. Skru kanylen på pennen og afprøv pennen med 1-2 enheder insulin, så man kan se, at der kommer insulin gennem kanylen
3. Indstil pennen til den planlagte dosis
4. Stik vinkelret (90 grader) på plan hud - tryk ikke så hårdt, at der kommer en fordybning i huden
5. Tryk pennens stempel i bund. Hold stemplet i bund og tæl langsomt til mindst seks, inden kanylen trækkes ud
6. Kanylen tages efterfølgende af pennen og kasseres i en kanyleboks.

Der findes andre tekniske løsninger til at tage insulin, herunder forskellige typer insulinpumper.

Bivirkninger ved insulininjektioner

Al slags medicin kan have forskellige bivirkninger. Det gælder også insulin.

Bivirkningerne ved insulin kan opdeles i insulins bivirkninger på kroppen og bivirkninger ved at tage injektioner.

Insulins bivirkninger på kroppen kan bl.a. være hypoglykæmi (for lav blodglukose) og vægtøgning. I sjældne tilfælde kan elektrolytbalancen blive forstyrret, fx i form af mangel på kalium.

Bivirkninger af injektionerne kan være smerter på injektionsstedet, ar eller såkaldt lipodystrofi, der viser sig som fordybninger (kratere) eller hævelser i huden.

Insulininjektioner: opsummerende

Insulininjektioner er en vigtig behandling for mennesker med diabetes.

Diabetesteamet vil lære dig, hvordan du behandler og håndterer din diabetes ved hjælp af insulin, og hvordan du injicerer insulin korrekt, så det får den ønskede effekt.

Hvis du ønsker mere information om insulin, injektioner, eller hvordan du bedst håndterer din diabetes, så tal med dit diabetesteam. De hjælper dig med det, du har brug for at vide.

DIA.DK.166-01-AUG2022