Hypoglykæmi: symptomer og årsager

Hypoglykæmi – også kaldet lavt blodsukker, lav blodglukose eller føling – er, når dit blodglukoseniveau bliver så lavt, at du skal gøre noget for at bringe din blodglukose tilbage til et niveau inden for målområdet.

Hypoglykæmi er en almindelig komplikation hos personer med type 1-diabetes – personer med type 1-diabetes kan i gennemsnit opleve op til to milde episoder med hypoglykæmi (eller føling) om ugen. Personer med type 2-diabetes, der tager insulin eller anden diabetesmedicin, kan også opleve lav blodglukose.

I denne artikel gennemgår vi årsagerne, symptomerne og risikofaktorerne for hypoglykæmi hos personer med diabetes.

Hvad er hypoglykæmi?

Hypoglykæmi er et unormalt lavt niveau af glukose i dit blod.

Blodglukoseniveauet kan variere i løbet af dagen, afhængigt af en række forskellige faktorer. Det er helt normalt – så længe det varierer mellem visse "sunde" niveauer. Men hvis det falder under et sundt niveau, kan det blive skadeligt.

Hypoglykæmi opstår, når blodglukoseniveauet er faldet til et niveau, der anses for at være for lavt og potentielt skadeligt for dig. Man taler generelt om, at en blodglukoseværdi under 3,9 mmol/l er forenelig med hypoglykæmi. Tallet for, hvornår og hvordan hypoglykæmi skal behandles. kan dog variere og være individuel – drøft med dit diabetesteam, hvad din grænseværdi er.

Hvad forårsager hypoglykæmi?

Flere faktorer kan forårsage hypoglykæmi hos personer med diabetes. Disse omfatter:

• Fejlvurdering af insulindosis. For eksempel hvis du tager for meget insulin eller tager insulin på det forkerte tidspunkt i forhold til motion eller måltider
• Hvis du spiser for få kulhydrater. Det kan skyldes, at du udskyder måltider, springer dem helt over eller faster natten over
• Indtagelse af alkohol, hvilket kan få din krop til at producere mindre glukose
• Hvis du motionerer så meget, at din krop bruger flere kulhydrater, end du har spist, eller mere glykogen, end der er lagret i leveren
• Hvis du har andre underliggende sygdomme, såsom gastroparese (som får mavesækken til at tømme sig senere og langsommere end normalt) eller et gradvist fald i nyrefunktion.
• Hvis du er syg og har svært ved at spise eller holde mad i dig
• Hvis du er meget stresset
• Øget insulinfølsomhed kan også forårsage hypoglykæmi – dette kan f.eks. ske om natten på grund af motion eller som følge af vægttab

En undersøgelse har vist, at den hyppigste årsag til alvorlig hypoglykæmi er at spise for lidt – denne årsag tegner sig for 43 % af tilfældene hos personer med type 1-diabetes og 47 % hos personer med type 2-diabetes.

Risikofaktorer for hypoglykæmi

Den mest almindelige risikofaktor for hypoglykæmi hos personer med diabetes er at tage for meget insulin i jagten på stram blodglukosekontrol – man kan tage for meget insulin, men også tage en mindre mængde insulin med for hyppige intervaller. Nogle mennesker er dog også mere tilbøjelige til at udvikle hypoglykæmi end andre.

Nogle af de almindelige faktorer, der gør, at nogle mennesker er i øget risiko for hypoglykæmi, omfatter:

• At have type 1-diabetes
• Insulinbehandling - især når insulindosis og/eller tidspunkt for insulindosis ikke matcher kulhydratindtaget
• Behandling med anden diabetesmedicin, der stimulerer kroppens produktion af insulin, såsom sulfonylurinstoffer og meglitinider
• Højere alder — at være ældre end 65 år
• En historik med alvorlig hypoglykæmi
• Har haft diabetes i længere tid
• Har brugt insulin i lang tid
• Har kroniske sygdomme såsom nyresygdom, hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt. Kognitiv svækkelse og depression øger også risikoen.
• Akutte kritiske tilstande såsom nyre- eller leversvigt, blodforgiftning eller alvorlige traumer

Andre faktorer, der kan øge risikoen, er regelmæssig faste, for eksempel hvis du fejrer ramadan. At rejse på tværs af forskellige tidszoner kan også gøre det sværere at regulere blodglukose, da måltider ofte bliver mere uregelmæssige. Det kan være sværere at vurdere kulhydratindholdet i måltider, når man rejser eller måske tager på en ikke-planlagt tur efter at have taget hurtigtvirkende insulin.

Sociale sundhedsmæssige faktorer og hypoglykæmi

Sociale faktorer kan også påvirke en persons risiko for hypoglykæmi. Disse kaldes 'sociale determinanter for sundhed', og de omfatter:

• Usikker adgang til mad
• Lavere socioøkonomisk status
• Ringe kompetence inden for sundhed
• Tilhører en etnisk minoritetsgruppe

En befolkningsbaseret undersøgelse i Californien viste, at folk med lavere indkomst oftere er indlagt på hospitalet på grund af hypoglykæmi. Økonomiske vanskeligheder og ulige adgang til sundhedsydelser kan også bidrage til en øget risiko for hypoglykæmi.

Tegn og symptomer på hypoglykæmi

Alle reagerer forskelligt på lav blodglukose, så symptomerne på hypoglykæmi varierer fra person til person. Den eneste måde at vide med sikkerhed, om du har hypoglykæmi, er at tjekke blodglukose.

Ved at lære at genkende dine egne tegn og symptomer, vil det være lettere for dig at behandle hypoglykæmi så hurtigt som muligt. Det er især nyttigt i situationer, hvis/når du af en eller anden grund ikke kan måle blodglukose.

Tidlige advarselstegn

Generelt er der en række tydelige tegn og symptomer, som kan hjælpe dig med at genkende lav blodglukose hos dig selv eller andre.
Tidlige tegn og symptomer på hypoglykæmi hos personer med diabetes er:

• Ser bleg ud
• Sveder og har kuldegysninger
• Sitrer eller ryster
• Sulten
• Urolig eller nervøs
• Irriteret eller utålmodig
• Hovedpine
• Kvalme
• Svimmel eller ør 
• Hurtig puls
• Svag eller kraftløs

Yderligere symptomer på hypoglykæmi

Hvis din blodglukose fortsætter med at falde, er der muligvis ikke nok glukose i blodbanen til, at din hjerne kan fungere normalt. Dette kan forårsage symptomer som:

• Sløret eller nedsat syn
• Forvirring
• Irrationel opførsel
• Desorientering – ikke vide hvor man er eller miste tidsfornemmelse
• Taler uklart
• Følelsesløshed eller snurren
• Koncentrationsbesvær
• Søvnig
• Problemer med koordinationen
• Natlige symptomer såsom mareridt eller græde i søvne

Alvorlige symptomer på lav blodglukose

Hvis blodglukose bliver ved med at være meget lav i lang tid, kan symptomerne forværres. Ved hypoglykæmi bliver hjernen frataget sin vigtigste energikilde (glukose), og det forhindrer den i at fungere, som den skal. Dette kan forårsage følgende alvorlige symptomer:

• Bevidstløshed
• Kramper
• Koma
• Død (meget sjældent)

Når disse symptomer opstår, kan du ikke komme dig af sig selv, og du har brug for nogen til at hjælpe dig; dette betragtes som alvorlig hypoglykæmi.

Alvorlig hypoglykæmi er farlig og skal straks behandles.

Natlig hypoglykæmi

Du kan også få lav blodglukose, når du sover - det kaldes også "natlig hypoglykæmi".

En undersøgelse med anvendelse af kontinuerlig glukosemåling (CGM) viste, at hændelser med uopdaget hypoglykæmi forekom hos 60 % af personer med diabetes. Omkring 74% af disse hændelser skete om natten.

Du har eller har muligvis haft natlig hypoglykæmi, hvis:

• Du vågner op og føler dig træt, forvirret eller irritabel
• Dit sengetøj og nattøj er fugtigt af sved, når du vågner
• Du har hovedpine, når du vågner
• Du har mareridt, skriger eller græder i søvne

Hvis din blodglukose er for lav, når du sover, kan det påvirke dit humør, forårsage kronisk træthed og påvirke din arbejdsevne. Selvom dine hypoglykæmier ikke vækker dig, eller du ikke bemærker nogen symptomer, kan de påvirke din livskvalitet senere, når du er vågen.

Natlig hypoglykæmi øger også risikoen for at miste evnen til at erkende hypoglykæmi i løbet af dagen. Det vil betyde, at du har større risiko for ikke at mærke, hvis din blodglukose er for lav i løbet af dagen, og dermed vil du ikke kunne gribe ind tids nok og få blodglukose op igen.

Natlig hypoglykæmi er især almindelig hos små børn med type 1-diabetes – omkring 50 % oplever dette, især børn under 7 år.

Får man altid symptomer før hypoglykæmi?

Som regel kan man tydeligt mærke, hvis blodglukose falder. Men mange mennesker med diabetes har ingen symptomer, når deres blodglukose er for lav, og de ved derfor ikke, hvornår de har hypoglykæmi. Denne manglende evne til at erkende hypoglykæmi kaldes også unawareness eller hypoglykæmi unawareness. 

Det anslås, at cirka 25-30 % af voksne med type 1-diabetes har hypoglykæmi unawareness.

Unawareness kan være farligt, fordi personen så ikke ved, at de skal behandle/hæve den lave glukose. Dette sætter dem i en øget risiko for at udvikle alvorlig hypoglykæmi. Mennesker med unawareness er også mindre tilbøjelige til at vågne, hvis de har for lav blodglukose i løbet af natten.

Nogle mennesker har en øget risiko for unawareness. Du kan have større risiko for at udvikle denne tilstand, hvis du:

• Ofte har hypoglykæmi. Dette kan gøre, at du i mindre grad mærker tidlige advarselssignaler
• Har haft diabetes længe
• Regulerer blodglukose for stramt, fx ved for hyppige eller for høje doser insulin

Hvis du har unawareness, kan du måle din blodglukose ofte - for eksempel ved at bruge en kontinuerlig glukosemåler (CGM) - for at reducere risikoen for hypoglykæmi. En CGM kan advare dig, når dit glukoseniveau begynder at falde, så du kan handle, før du oplever hypoglykæmi.

Hvis du har manglende evne til at erkende hypoglykæmi eller oplever, at din blodglukose ofte er for lav – så kontakt dit diabetesteam. I kan sammen drøfte, om dit mål for blodglukose skal justeres.

Derudover er det muligt at genvinde evnen til at erkende hypoglykæmi ved i et par uger at undgå selv mindre fald i blodglukose. Dette hjælper din krop med igen at lære at erkende lav blodglukose, så du kan reagere på symptomer på lav blodglukose. Dette kan opnås ved at hæve dit mål for blodglukose, hvilket du kan drøfte med dit diabetesteam.

Hvor alvorlig er hypoglykæmi?

Glukose fra blodet forsyner hjernen med energi. Når glukosetilførslen til hjernen er meget lav, hvilket opstår ved alvorlig hypoglykæmi, kan den kognitive funktion forringes. Det kan resultere i hjerneskade og føre til krampeanfald, koma og endda død.

Hypoglykæmi kan også have negative langsigtede virkninger på intellektuel funktion, især hos små børn. Der er en mulig sammenhæng mellem tilbagevendende episoder med alvorlig hypoglykæmi og langvarige kognitive problemer hos børn med diabetes.

Derudover kan hypoglykæmi også gøre dig mere udsat for at komme ud for ulykker, såsom når du kører bil. Mennesker med manglende evne til at erkende hypoglykæmi menes at være særligt udsatte for at komme ud for trafikuheld. 

Hypoglykæmi kan desuden påvirke dit hjerte. Når du har hypoglykæmi, skal dit hjerte arbejde hurtigere, så akut hypoglykæmi kan være farligt for ældre mennesker, der har type 2-diabetes og en hjertesygdom som f.eks. sygdom i kranspulsåren. Derudover kan hypoglykæmi potentielt forårsage pludselig hjertedød, selvom dette er sjældent.

Hypoglykæmi er en almindelig komplikation hos mennesker med både type 1 og type 2 diabetes. Tilbagevendende hypoglykæmi kan få dig til at føle dig angst og magtesløs, men der er ting, du kan gøre for at forhindre hypoglykæmi, behandle det og forblive sikker med diabetes.

At lære at genkende symptomerne og at teste blodglukose regelmæssigt er blot nogle af de ting, du kan gøre.

DIA.DK.254-01-NOV2023