Depression og mental sundhed ved diabetes: hvordan hænger de sammen?

Ved en kronisk sygdom som diabetes er det vigtigt at tage hånd om både den fysiske og den mentale sundhed.

Psykisk sygdom kan være almindelig hos personer med diabetes. Denne artikel handler om, hvorfor det kan være sådan, om nogle af de problemer og sygdomme, man kan opleve, og hvilken hjælp der findes.

Hvordan hænger diabetes og mental sundhed sammen?

Omkring en tredjedel af alle med diabetes har psykologiske eller sociale problemer, der gør det sværere for dem at håndtere diabetes. 

Der er en række tilstande, der har vist sig at være forbundet med diabetes, herunder depression, angst, søvnproblemer og spiseforstyrrelser.

Hvis du oplever psykisk sygdom, kan det være sværere for dig at følge behandlingsplaner og have en god diabetesegenomsorg. Psykisk sygdom kan også øge risikoen for at opleve flere diabetesrelaterede komplikationer.

Diabetesstress

Diabetesstress refererer til negative følelser og byrden af egenomsorg, der kan være forbundet med diabetes. Begrebet bruges til at beskrive en følelsesmæssig uro og modløshed, der især kan være forbundet med at leve med diabetes og behandling heraf.

Diabetesstress er en kombination af fire faktorer: 

• Den følelsesmæssige belastning af at leve med diabetes
• Stress ved diabetesegenomsorg
• Stress i forbindelse med relationer til partnere, venner og familie
• Stress forbundet med kontakter indenfor sundhedsvæsenet

Diabetesstress kan have en signifikant effekt på diabetes, da det har vist sig at forårsage en nedsat formåen til at håndtere blodglukose.

Der er også fundet sammenhænge mellem diabetesstress og forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerteproblemer og ikke mindst lavere livskvalitet.

Hvis du oplever, at håndtering af diabetes bliver for meget for dig, eller at det påvirker dine relationer, så tal med personale fra dit diabetesteam. De kan støtte dig i at komme i kontakt med nogen, der kan hjælpe dig.

Depression og diabetes

Hvis du har diabetes, har du en øget risiko for at udvikle depression. Resultaterne af videnskabelige undersøgelser er imidlertid både forskellige og modstridende med hensyn til forekomsten af ​​depression blandt voksne med diabetes. Ifølge nogle undersøgelser er depression to til tre gange mere almindelig hos voksne med diabetes end i den generelle befolkning, andre siger, at det kun er 60 procent mere almindeligt.

Det kan være krævende at leve med diabetes, hvilket kan være en af grundene til, at depression er mere almindelig. Men det kan også ske, at diabetes forårsager fysiologiske forandringer i kroppen, som igen påvirker humøret. Der er undersøgelser, der viser, at diabetes kan påvirke risikoen for depression ved at aktivere visse dele af immunsystemet, og øge aktiviteten i visse dele af hjernen.

At have depression kan have stor betydning for både dit generelle velbefindende og diabetes. Symptomer på depression er forbundet med nedsat egenomsorgsevne og mindre effektiv håndtering af blodglukose. Både symptomer på depression og diagnosticeret depression øger risikoen for diabetesrelaterede komplikationer. Der er også en sammenhæng mellem depression og udviklingen af ​​type 2-diabetes - mennesker med depression er omkring 40 til 60 procent mere tilbøjelige til at udvikle type 2-diabetes.

Hvis du føler dig nedtrykt, er der flere forskellige måder at få hjælp på, uanset om nedtryktheden skyldes diabetes eller ej. I første omgang skal du henvende dig til dit diabetesteam, som kan hjælpe dig videre med at finde den støtte, der fungerer bedst for dig.

Stress, angst og diabetes

Det kan være både stressende og angstprovokerende at leve med diabetes

Angst har vist sig at være mere almindelig blandt personer med diabetes. En undersøgelse viste, at op mod 14 procent af mennesker med diabetes har generaliseret angst (GAD) og tre gange så mange har angstsymptomer.

Stress og angst kan også påvirke diabetes og gøre egenomsorg og diabeteshåndtering vanskeligere. En meta-analyse af en række forskellige undersøgelser viste en signifikant sammenhæng mellem dårligere håndtering af blodglukose og en angstdiagnose, men forskerne er ikke enige.

Langvarig angst kan føre til en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Når det gælder stress, har det vist sig, at visse former for stress kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes med op til 20 procent. Ved alvorlig stress (for eksempel posttraumatisk stresssyndrom – PTSD) er risikoen for at udvikle type 2-diabetes 40 procent.

Der kan være mange forskellige årsager bagved angst og stress, nogle årsager kan være forbundet med diabetes, andre ikke. Nogle føler for eksempel angst for at skulle give sig selv injektioner.

Uanset den underliggende årsag, kan dit diabetesteam hjælpe dig til eventuelt at lære effektive mestringsstrategier eller guide dig til støtte, der gør en positiv forskel for dig.

Spiseforstyrrelser og diabetes

Flere former for spiseforstyrrelser er forbundet med diabetes.

Bulimi er en spiseforstyrrelse, der anses for at være en psykisk sygdom. Symptomerne omfatter overspisning (spiser meget store mængder mad på kort tid), som efterfølges af en slags "selvudrensning" (selvfremkaldte opkastninger, brug af afføringsmidler eller ekstrem hård motion efter overspisning med det formål, ikke at tage på i vægt).

Anorexia nervosa er en anden form for spiseforstyrrelse forbundet med diabetes. Mennesker med anoreksi forsøger at holde deres vægt så lav som muligt ved at reducere mængden af ​​mad, de spiser, og dyrke mere motion. Det er en alvorlig sygdom, der kan være livstruende og er en af ​​de hyppigste dødsårsager relateret til psykisk sygdom.

Spiseforstyrrelser er mere almindelige blandt personer med diabetes end i befolkningen generelt. Det gælder især kvinder med type 1-diabetes. Det har vist sig, at bulimi er mere almindelig hos kvinder med type 1-diabetes end hos kvinder uden diabetes.

Anorexia nervosa og andre spiseforstyrrelser kan gøre dig meget syg og kan i høj grad påvirke diabetes. De, der har anoreksi eller bulimi og diabetes, har meget større risiko for alvorlige diabetesrelaterede komplikationer, hvis de, med det formål at tabe sig, undlader at tage den mængde insulin, deres krop har brug for.

Hvis du har spiseforstyrrelser som anoreksi eller bulimi, har du de bedste chancer for at blive rask, hvis du søger hjælp så hurtigt som muligt.

Få hjælp

Hvis du har diabetes og psykiske problemer eller er bekymret for en person, der har det, er det godt at vide, at der er meget hjælp til rådighed.

De første personer, du kan henvende dig til, kan være dit diabetesteam. De forskellige faggrupper i teamet kan støtte dig, rådgive om egenomsorg eller henvise dig videre, hvis det er nødvendigt.

En form for hjælp, der evt. kan tilbydes, er terapi, for eksempel CBT (kognitiv adfærdsterapi). Sådanne behandlinger har også vist sig at give bedre håndtering af blodglukose.

Dit diabetesteam kan evt. omfatte ressourcer såsom en psykolog og/eller rådgiver. Du kan evt. også blive henvist til specialiseret psykologisk eller psykiatrisk behandling.

Husk, at der kan være mange mennesker, du kan tale med også uden for dit diabetesteam og sundhedsvæsenet, eksempelvis andre med diabetes eller venner og familie.

Psykiske problemer er meget almindelige hos personer med diabetes og kan blandt andet vise sig som diabetesstress, depression, angst og spiseforstyrrelser.

Hvis du kæmper med dit mentale helbred, skal du vide, at du ikke er alene. Venner og familie kan være et støttende netværk, det samme kan dit diabetesteam. Teamet kan også henvise dig videre til specialiseret behandling og pleje ved psykisk sygdom, hvis du har brug for det.

DIA.DK.340-01-JAN2025