Diabetes og højt kolesterol: Hvordan hænger det sammen?

Kolesterol og diabetes hænger sammen på flere måder. I denne artikel forklarer vi, hvad kolesterol er, hvordan det hænger sammen med diabetes, og hvad du kan gøre for at holde kolesterolniveauet i skak.

Hvad er kolesterol?

Kolesterol er et voksagtigt fedtstof, der findes i hele kroppen. Det er en af de typer af ​​kroppens fedtstoffer, der kaldes lipoproteiner eller lipider.

Kolesterol kommer fra to kilder. Din krop danner kolesterol helt naturligt, da den har brug for kolesterol til at danne celler, vitaminer og en del hormoner - og dermed er et vist niveau af kolesterol sundt og nødvendigt.

Din krop optager også kolesterol fra animalske fødevarer såsom kød og mejeriprodukter. Hvis du indtager alt for meget af disse fødevarer – som indeholder store mængder mættet fedt og transfedt – kan din krop danne for meget kolesterol.

Et højt kolesterolniveau kan forårsage visse helbredsproblemer. Det kan især være farligt for hjerte og kredsløb, hvilket bidrager til en højere risiko for fx hjertesygdomme og apopleksi.

Det findes tre typer kolesterol, hvor de to vigtigste er:

• LDL (Low Density Lipoprotein); kaldes også det dårlige eller det lede kolesterol. Et højt niveau af LDL er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
• HDL (High Density Lipoprotein); kaldes også det gode eller det herlige kolesterol. Et højt niveau af HDL er forbundet med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Hvis du har for højt LDL eller lavt HDL, kan det medføre, at der dannes såkaldte plag, der sætter sig på indersiden i dine blodkar og med tiden skaber forsnævringer eller blokerede arterier. Tilstanden kaldes åreforkalkning, og den kan skabe problemer med dit hjerte og dine blodkar.

Triglycerider er en anden vigtig gruppe af lipider (fedt), der findes i kroppen. I kombination med lavt HDL-kolesterol eller højt LDL-kolesterol øger højt niveau af triglycerid også risikoen for åreforkalkning - en forløber for hjertesygdomme og apopleksi.

Kolesterol og diabetes: Hvordan hænger det sammen?

Ved type 1-diabetes og dårligt reguleret niveau af blodglukose på grund af insulinmangel, er der øget risiko for højt LDL-kolesterol og triglyceridniveau. Diabetes har også en tendens til at sænke niveauet af HDL-kolesterol. Det øger hermed risikoen for hjerte-kar-problemer.

Ved type 2-diabetes er den typiske forstyrrelse i lipidniveauerne kendetegnet ved nedsat HDL-niveau og forhøjet triglyceridniveau.

Ved diabetes og samtidig lipidniveauer uden for grænseværdierne, kan en læge stille diagnosen "diabetisk dyslipidæmi". 

Hvad er diabetisk dyslipidæmi?

Diabetisk dyslipidæmi er en tilstand, som kan øge risikoen for arteriosklerose/åreforkalkning og tidlig sygdom i kranspulsåren. 

Ved åreforkalkning gør opbygningen af ​​fedtaflejringer/plak i dine blodkar, arterierne, at de forsnævres og bliver mindre fleksible - hvilket øger risikoen for hjerteanfald, stroke og sygdom i de perifere arterier.

Din risiko for forhøjet kolesterolniveau

Flere faktorer kan gøre, at du er i risikozonen for at udvikle højt kolesterolniveau. Nogle af dem er genetiske (arvede); andre er erhvervet (faktorer i forbindelse med levevis).

Risikofaktorer for højt kolesterolniveau omfatter:

• At være over 45 år gammel, hvis du er mand, eller over 55 år gammel, hvis du er kvinde
• At have en familiehistorik med tidlig åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme
• At have for højt blodtryk
• At have diabetes
• Rygning
• At have lavt HDL-kolesterol-niveau
• At spise alt for meget mættet fedt og transfedt
• Ikke at være fysisk aktiv
• Overvægt eller fedme

Det er vigtigt, at du via en læge får målt og vurderet dit kolesterolniveau ved en blodprøve. Så kender du dine værdier, kan forsøge at påvirke dit kolesterolniveau om nødvendigt og mindske risikoen for hjerteproblemer.

At forebygge højt kolesterol når man har diabetes

Hvis du har diabetes, kan du, blandt andet ved at holde dit blodglukoseniveau i skak, bidrage til at mindske det dårlige kolesterol- og triglyceridniveau.

Du kan også gøre mange andre ting for at holde dine lipider på et sundt niveau og mindske din risiko for hjerte-kar-sygdomme. Følgende anbefalinger kan bruges til både at forbedre dit kolesteroltal og håndtere eventuel dyslipidæmi.

Spis en hjertevenlig kost

Forskning har vist, at visse valg af fødevarer kan forbedre kolesterolniveauet hos personer med diabetes.

• Vælg det sunde fedt

Vælg det umættede plantefedt, som oliven- og rapsolie og flydende fedtstof, der er nøglehulsmærket. Vælg i mindre grad det mættede animalske fedt fra smør, fløde og fedt kød.

Nødder, mandler, avocado og fed fisk er fx gode kilder til det sunde fedt.

• Spis færre kulhydrater

Der findes dog ikke et rigtigt eller forkert indtag, så du må prøve dig frem.
Tip til at skære mængden af kulhydrater ned:

• Indtag mindre af fx slik, chips, kage og sodavand
• Spis mindre portioner af pasta, ris, brød og kartofler
• Du kan øve dig i at kende forskel på fødevarer med højt og lavt indhold af kulhydrater, så du bedre kan vælge det, der passer dig

• Vælg kulhydrater af høj kvalitet og med højt indhold af kostfibre.

Spis gerne mindst 300 g grøntsager dagligt og vælg især de grove grøntsager, som for eksempel kål, løg, porrer, bønner og rodfrugter. De indeholder mange kostfibre, mætter godt og er med til at stabilisere blodglukose. Kartofler tæller ikke med som en grøntsag. 

• Spis færre ultraforarbejdede fødevarer

Ultraforarbejdede fødevarer er blandt andet slik, chips, chokolade, færdigindpakkede småkager og kager, energibarer og -drikke og lignende varer. Det er fødevarer, der ofte har været igennem en lang industriel forarbejdning, har lang holdbarhed, et højt indhold af kalorier og et højt indhold af tilsat sukker, fedt og salt. 
En god tommelfingerregel til at kende ultraforarbejdede fødevarer er, at du som regel ikke selv kan lave dem i dit eget køkken.

• Spis flere basisfødevarer

Basisfødevarer er uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer. Det er mange af de råvarer, du bruger, hvis du selv laver mad. Basisfødevarer er f.eks.:

• grøntsager og frugt
• bælgfrugter
• nødder
• kerner
• fuldkornsprodukter
• fersk kød og fisk
• æg
• mejeriprodukter

Ændringer i levevis

Følgende ændringer i levevis kan forbedre lipidniveauet hos personer med diabetes: 

• Vægttab (hvis din læge anbefaler dig at gøre det). Selv et mindre vægttab kan forbedre dit blodglukose- og lipidniveau. Hvis du både lider af svær fedme og diabetes, kan medicinsk vægtreducerende behandling i henhold til gældende retningslinjer måske hjælpe dig til at tabe i vægt.
• Øget fysisk aktivitet. Sigt efter at være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag. Både kredsløbstræning (fx gang, cykling, løb, svømning) og styrketræning er gavnligt. Formentlig er kombinationen af disse former for træning den mest ideelle. 

Det er dog vigtigere, at du er fysisk aktiv, end hvordan du er fysisk aktiv. 

Din daglige fysiske aktivitet bør være med mindst moderat intensitet. Det kan være at gå, cykle eller svømme i normalt tempo. 

Mindst to gange om ugen (mindst 20 minutter pr. gang) bør den fysiske aktivitet du dyrker være med høj intensitet. Det vil sige, at du skal være så forpustet, at du ikke, eller kun vanskeligt, kan føre en længere samtale.

Har man højt kolesterol, bør man være fysisk aktiv ud over disse anbefalinger.

• Drik mindre eller slet ingen alkohol. Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet. Desuden vil individuelle faktorer som alder, kropsstørrelse, genetik, og fysiske og psykiske sygdomme give forskellig følsomhed for virkningerne af alkohol. Hvis du vælger at drikke alkohol, begræns da dit indtag til højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Det gælder både for kvinder og mænd, og du mindsker dermed din risiko for alkoholrelateret sygdom og død.

Alkohol øger desuden dit kalorieindtag, så overvej slet ikke at drikke alkohol, hvis du vil tabe dig. Hvis dit triglyceridniveau er højt, så prøv derudover at begrænse dit alkoholindtag, da det ellers kan øge dit triglyceridniveau yderligere.

• Hold op med at ryge. Rygning og dampning reducerer HDL-kolesterol (det gode). Rygestop kan hjælpe med at sænke LDL-kolesterol og øge HDL-kolesterolniveauet. Husk, at der er hjælp at hente i form af rygestoprådgivning og produkter til nikotinerstatning, som kan hjælpe dig med at holde op.

At få hjælp og støtte

Tal med en diætist eller relevant ernæringsekspert, som kan hjælpe dig med at nå dine vægt- og kostmål og holde dit kolesterol i skak.

En diætist kan være et værdifuldt medlem af dit sundhedsfaglige team. Afhængig af organiseringen kan diætisten hjælpe dig med at designe en individuel kostplan og støtte dig i at holde dig til den. Derudover kan en diætist eventuelt hjælpe dig med at tabe dig, lave en kostplan, der virker for dig, og tilpasse dine kostmål til din fysiske aktivitetsplan og den medicin, du eventuelt tager.

Den bedste måde at lave en behandlingsplan og nå sine sundhedsmål på er ofte at samarbejde med sit behandlerteam. Husk at dit behandlerteam er der for at støtte dig, så hvis der er noget, du har brug for hjælp til eller er i tvivl om, så tøv ikke med at spørge. 

Vigtigheden af ​​regelmæssige sundhedstjek

Hvor ofte du får tjekket dit kolesterolniveau afhænger af flere faktorer, såsom din alder og din risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Ofte anbefales det, at du måler dine lipidniveauer cirka en gang om året, eller oftere, hvis du har specifikke mål, du skal opfylde.

Hvis du er under 40 år:

• Få målt dine niveauer, når du får din diabetesdiagnose 
• Hvis dine lipidniveauer ligger inden for et godt område, kan du få dem testet hvert andet til femte år

Kontroller bør omfatte total-kolesterol, HDL-kolesterol, triglycerid og LDL-kolesterol.

Behandling af forhøjet kolesterol

Hvis blodprøverne viser, at dit kolesterolniveau er forhøjet, vil din læge sandsynligvis anbefale, at du begynder at ændre i levevis, som nævnt ovenfor]. Disse omfatter:

• Nedsæt dit indtag af mættede fedtstoffer og kolesterol i kosten
• Vægttab
• Være mere fysisk aktiv
• Rygestop

Hvis ændringer i levevis og kostomlægninger ikke virker – og afhængigt af dit lipidniveau og din individuelle risiko for hjerte-kar-sygdomme (som for eksempel højt blodtryk, om du ryger, eller om du er i familie med en med tidlig kranspulsåresygdom) – så kan din læge ordinere lipidsænkende medicin såsom satiner for at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Tal med din læge eller sundhedspersonale om dine individuelle kolesterolmål og den bedste måde at nå dem på.

Hvis din læge ordinerer en medicinsk behandling, kan du blive bedt om at få målt dit kolesteroltal igen 4-12 uger efter, at du starter behandlingen, og derefter fortsætte med at få målt hver 3.-12. måned i henhold til din læges vurdering.

Medicinsk behandling anbefales ofte sammen med ændringer i levevis. Du kan måske blive opfordret til at spise mere plantebaseret eller til at følge en middelhavsdiæt.

Kolesterol og diabetes: vigtige fakta

Hvis du har diabetes, er det vigtigt at få målt dit kolesteroltal regelmæssigt.

Selvom diabetes kan øge risikoen for forhøjet kolesterolniveau, er der mange ting, du kan gøre for at holde dine niveauer i skak og forebygge hjerte-kar-sygdomme. Husk, at du ikke er alene – dit behandlerteam er der for at støtte dig, så tøv ikke med at bede om hjælp på vejen mod et sundt hjerte.

DIA.DK.347-01-APR2024