Diabetes: hyperglykæmi og hypoglykæmi, højt og lav glukose

Hormonet insulin har en meget vigtig funktion i kroppen: det gør, at cellerne kan optage det vigtige brændstof glukose, fra blodet. Man kan sammenligne insulin med en nøgle, som låser døren til kroppens celler op og lader glukose komme ind. 

Personer med diabetes har nedsat evne til at producere insulin, og ved type 1-diabetes ophører denne egenproduktion til sidst helt.  Insulinmangel fører til et højt glukoseniveau i blodet. Diabetesbehandling sigter mod at sænke højt glukose og mod at bringe kroppens glukoseniveau i passende balance. I denne sammenhæng taler man ofte om hyperglykæmi og hypoglykæmi, men hvad vil det egentlig sige? 

Hyperglykæmi – når blodglukose er for højt

Når der ikke er insulin nok til, at kroppens celler kan optage tilstrækkelig med glukose, opstår der et glukoseoverskud i blodet.  For højt glukoseindhold i blodet kaldes for hyperglykæmi, eller i dagligt tale også høj blodglukose eller højt blodsukker.

Da glukosen ikke kan komme ind i cellerne og blive brugt som energi, skiller kroppen sig af med det via urinen. Glukose i urinen trækker store mængder væske med sig ud. Derfor tisser man hyppigt og meget ved hyperglykæmi. Når man tisser unormalt store mængder væske ud, bliver man meget tørstig. 

Konsekvensen af, at glukose ikke kommer ind i kroppens celler, er, at cellerne ikke får den nødvendige energi, og man kan føler sig træt og svag og undertiden også svimmel eller med kvalme. 

Symptomer på hyperglykæmi:

• Meget tørstig
• Tisser ofte og meget
• Træt
• Svimmel/kvalme

Svær hyperglykæmi kan føre til diabetisk ketoacidose, der er en alvorlig akut tilstand, som kræver indlæggelse.
Ved at holde bedst muligt styr på dit glukoseniveau og tage ekstra insulin i tilfælde af forhøjet glukose kan du undgå, at hyperglykæmi fører til ketoacidose.

En enkel  sikker måde at holde styr på glukoseniveauet på kan være  via kontinuerlig glukosemåling (CGM), hvor man hele tiden kan se og følge glukoseniveauerne i kroppen. Der findes forskellige slags CGM. Mange personer med diabetes har bedst gavn af en rt (realtids)-CGM, som også kan give advarsler, inden glukoseniveauet bliver for højt. Hvis man i tide får at vide, at glukoseniveauet stiger, kan man gribe ind og dermed undgå langvarig og alvorlig hyperglykæmi.

Definition af hyperglykæmi

Glukoseniveauet måles i antal glukosemolekyler per liter væske (det vil her sige blod), og måleenheden hedder millimol/liter. Hvis glukoseniveauet er 7,0 mmol/l eller højere, når man faster (eller 11,0 mmol/l eller højere ved samtidig tilstedeværende symptomer) defineres det som hyperglykæmi.

Hypoglykæmi – når blodglukose er for lavt

Da diabetesbehandling sigter mod at sænke højt glukose, kan diabetesmedicin til tider medføre, at blodglukoseniveauet falder for meget. For mange betyder det en svær balance med at holde blodglukose jævnt indenfor målområdet. Når glukoseniveauet bliver alt for lavt og kommer under 4,0 mmol/l, kaldes det hypoglykæmi. Hypoglykæmi er mest almindeligt hos personer med type 1 diabetes, som ikke har egen insulinproduktion og altid behandles med insulin. 

Der findes forskellige niveauer af hypoglykæmi, og i de fleste tilfælde kan en person med diabetes selv mærke og behandle lavt blodglukose ved at spise eller drikke noget sødt. 

Ved svær hypoglykæmi er der ikke nok brændstof til at kunne holde alle kroppens organer og funktioner i fuld gang. Det er en alvorlig tilstand, som skal behandles hurtigt. Hvis glukose fortsætter med at falde, kan personen til sidst blive bevidstløs.

Der er forskellige symptomer, som tyder på, at blodglukoseniveauet falder hurtigt, og at man nærmer sig hypoglykæmi. Tegnene kan variere fra person til person og går ofte under betegnelsen føling.

Symptomer på hypoglykæmi:

• Sveder
• Sitrer eller ryster
• Uro eller angst
• Sult, kvalme
• Irritation
• Svimmel eller forvirret

For at stoppe hypoglykæmi skal glukoseniveauet hæves hurtigt ved at spise eller drikke noget sødt, for eksempel druesukkertabletter, juice eller slik – som ikke er sukkerfrit!  
Da hypoglykæmi kan blive alvorligt, er det vigtigt at forklare personer i ens omgivelser, hvilke tegn der kan tyde på lav glukose, og hvad der skal gøres, hvis det sker.

Kontinuerlig glukosemåling (CGM) er for mange en stor hjælp til at kunne undgå alvorlige følinger. Med en CGM kan man hele tiden se sine glukoseværdier, og om glukoseniveauet bevæger sig op eller ned. Frem for alt kan nogle CGM-systemer, som har advarsler og alarmer, skræddersyes efter behov og for eksempel advare om, hvis glukoseniveauet risikerer at blive akut for lavt i løbet af 20 minutter. Det giver ofte tilstrækkelig tid til at kunne handle og indtage hurtigt virkende kulhydrater for at forhindre hypoglykæmi.

DIA.DK.080-01-JAN2021-C