Type 1-diabetes i hverdagen: sådan regulerer du blodglukose

Type 1-diabetes er en kompliceret sygdom, og fortløbende egenomsorg er afgørende for reguleringen af blodglukose.

Din levevis spiller en central rolle og kan lette håndteringen af diabetes. Gennem dine valg af levevis kan du også til en vis grad forebygge risikoen for diabetesrelaterede komplikationer, negative effekter på dit fysiske og mentale helbred, hvilket igen kan resultere i en bedre livskvalitet.
 

Denne artikel handler om forskellige måder at håndtere diabetes på i hverdagen, og kan dermed forhåbentlig gøre din hverdag lettere. For at kunne håndtere diabetes på en god måde, skal man medtænke mange forskellige faktorer. Vi har valgt lidt forskellige daglige aktiviteter og tidspunkter for at vise, hvordan du kan bruge dem som en støtte til at holde dit blodglukoseniveau i målområdet.

Din morgenrutine

Det er vigtigt for alle at få tilstrækkelig med søvn – og en god søvn - men der er flere ting, du særligt skal tænke på, hvis du har type 1-diabetes.

Uregelmæssige sovevaner og utilstrækkelig søvn kan gøre det sværere at regulere blodglukose. En ting som at stå tidligt op i løbet af ugen for at gå på arbejde og så sove længe i weekenden - såkaldt "social jetlag" - og den uregelmæssige søvn, det medfører, kan få konsekvenser for mennesker med type 1-diabetes.

At fastholde regelmæssige sengetider ved at sætte et bestemt tidspunkt, hvor du vågner (og går i seng), kan lette regulering af blodglukose, så du nemmere kan holde det inden for målområdet.

Det er også en god idé, at din daglige morgenrutine indbefatter blodglukosetjek. Nogle har højt blodglukoseniveau om morgenen – de får et "peak" eller ligger over målområdet.

Hvis du plejer at have for høj blodglukose om morgenen, skal du muligvis tage højde for dette i din insulindosering eller måske justere indstillinger i dine teknologiske hjælpemidler.

Mad

Tidligere var personer med type 1-diabetes nødt til at tilpasse deres kost til insulinbehandlingen. Heldigvis er den tid forbi, og i dag er det faktisk omvendt – diabetesbehandlingen bør tilpasses det, du vælger at spise.

Det er afgørende at planlægge dine måltider – hvad, hvornår og hvor meget du spiser – for at holde dit blodglukoseniveau inden for målområdet.

Nogle mennesker oplever, at de skal spise på faste tidspunkter, mens andre kan være meget mere fleksible. Uanset hvordan du vælger at spise, er anbefalingen, at du spiser en variation af forskellige sunde fødevarer, herunder frugt, grøntsager, fibre, protein og lidt mejeriprodukter.

Det anbefales også, at du tjekker din blodglukose inden måltider.

Oplysninger som din nuværende blodglukose, kulhydratindholdet i maden, mængden af ​​tilbageværende aktiv insulin i kroppen og efterfølgende eller tidligere fysisk aktivitet bruges til at beregne din insulindosis ved hvert måltid.

Hvis du kæmper med at forsøge på at spise sund mad eller oplever, at dine madvalg gør det svært at håndtere diabetes, kan du søge hjælp hos en klinisk diætist med speciale indenfor diabetes.

Hvad gør du, hvis du bliver syg

Sygdomme - såsom forkølelse eller influenza - øger niveauet af stresshormoner i kroppen, som dermed påvirker blodglukose. Derfor kan det være krævende at styre sin blodglukose og holde niveauet inden for målområdet, når man bliver syg med for eksempel en forkølelse.

Ved at være forberedt på, hvad der sker, når du har diabetes og bliver syg, bliver det lettere at regulere blodglukose [6] og forebygge mulige yderligere komplikationer såsom diabetisk ketoacidose (DKA).

Eksempler på forberedelser ved sygdom:

• Forsøg på at tjekke din blodglukoseværdi hver 2.-3. time
• Fortsæt med at tage din basale insulin og måltidsinsulin
• Hvis du ikke kan spise, så prøv på at drikke væske, der indeholder kulhydrater
• Kontroller blodketoner regelmæssigt
• Sørg for at drikke rigeligt
• Hvis du i en periode ikke er i stand til at spise eller drikke, skal du hurtigt kontakte det sundhedspersonale, der er tilgængelig på det givne tidspunkt

Tal med dit diabetesteam om tiltag, der er særligt vigtige for netop dig

At håndtere stress

Alle kan opleve stress i deres liv. I sin oprindelse var det en nyttig tilpasning for mennesker, der gjorde det muligt for os at håndtere truende situationer ved at forberede kroppen og få ekstra energi – en såkaldt kæmp eller flygt respons. 

Stress stimulerer frigivelse af ​​forskellige hormoner, hvilket kan føre til forhøjede blodglukoseniveauer.

Det kan give udfordringer for dig, når du skal håndtere diabetes. I forbindelse med stress kan du også glemme at tage din medicin eller at spise.

Selvom du ikke kan fjerne al stress i dit liv, er der flere måder at reducere det på.

Nogle måder til at prøve at mindske stress:

• Fysisk aktivitet

• Afslapning

• Samtale – enten med venner/familie eller med en uddannet terapeut

Hvis du oplever, at du kæmper, enten med diabetes eller med andre ting i dit liv, så tal med sundhedspersonale, som kan vejlede dig, så du får støtte og hjælp.

At drikke alkohol

Hvis en person med diabetes drikker alkohol med måde, behøver det ikke at medføre problemer.

Men alkohol – særligt når det er for meget – påvirker din evne til at håndtere diabetes og kan føre til lav blodglukose (hypoglykæmi).

Hvis du drikker alkohol, er det vigtigt at have en plan for, hvordan du regulerer dit blodglukoseniveau.

Det er godt at tjekke blodglukose jævnligt, når du er ude en aften. Du skal også spise lidt kulhydrater, når du drikker alkohol, så din blodglukose ikke bliver for lav.

Motion

Træning er vigtig for at holde sig sund og rask og en vigtig faktor for reguleringen af blodglukose.

Der er mange fordele ved at dyrke motion, hvis du har type 1-diabetes:

• Blodglukose reduceres

• Blodtryk reduceres

• Kredsløb forbedres

• Lettere at holde vægten

• Bedre humør

• Hjælper dig til at sove bedre

Motion behøver ikke kun at betyde, at du går i fitnesscenter. At gå eller cykle i stedet for at køre bil, at lave husligt arbejde, tage trapperne og deltage i fysiske aktiviteter med familien tæller også.

Det kan være en god ide at tænke på, at den fysiske aktivitet kan føre til lav blodglukose, både på den kortere og lidt længere bane. Derfor er det vigtigt at have en plan for din motion, hvor motionstidspunkter og kulhydratindtag også balancerer med insulindoser.

Tal med dit diabetesteam for at lave en plan, så du kan dyrke motion, som du vil.

Om natten

Det er en god idé at tjekke blodglukose inden du går i seng. Så kan du se, om den ligger inden for målområdet.

En stor middag eller snack ved sengetid kan forårsage blodglukoseniveau over målet, og niveauet kan forblive forhøjet hele natten. Ligesom en insulindosis, der er for lav i forhold til middagens indhold, kan føre til forhøjede blodglukoseværdier.

Nogle gange kan lav blodglukose i løbet af natten føre til høj blodglukose om morgenen – den såkaldte Somogyi-effekt. Det sker, når kroppen producerer mere glukose for at kompensere for lave glukoseniveauer, og du vågner op med høj blodglukose. Det kan du opleve, hvis du undlader at spise aftensmad eller tager for meget insulin efterfølgende.

Hvis du bemærker et mønster, hvor din blodglukose er høj eller lav, når du vågner, kan det være nyttigt at tjekke din blodglukose ved sengetid, midt om natten, og når du vågner, så du bedre kan forstå mønsteret. Det kan også hjælpe at bruge en kontinuerlig glukosemåler (CGM), for så kan du indsamle disse data, mens du sover – hvis du ikke har en CGM, kan du tale med dit diabetesteam om muligheden for at komme i gang med at bruge en sådan.

Der findes en række tiltag, du kan inkludere i dine daglige rutiner, og som vil gøre det nemmere at håndtere din diabetes. Hvis du er usikker, så tal med dine behandlere for at høre mere om, hvordan du nemmere kan styre dit blodglukoseniveau i hverdagen.

DIA.DK.225-01-SEP2023