Luk

Hvad søger du efter?

Indtast et hvilket som helst ord og tryk enter

Overgangsalderen og diabetes

Overgangsalderen og diabetes

Overgangsalderen er den naturlige proces, som alle kvinder går igennem, når de stopper med at have menstruationer og ikke længere kan blive gravide på naturlig vis. Dette sker, når der ikke længere findes flere follikler i æggestokkene, som ellers frigiver et æg for hver cyklus.

Det kan føles som en udfordring at gå igennem overgangsalderen samtidig med, at man har diabetes. Men man kan forberede sig ved at finde ud af, hvad der kan ske. Hvis du har diabetes og ønsker at finde ud af, hvilke effekter overgangsalderen kan have – især på blodglukoseniveauet – kan denne artikel måske hjælpe dig. 

Overgangsalderens virkninger på blodglukose

Der er lavet en række studier af overgangsalderens virkninger på blodglukoseniveauet, både hos personer med og uden diabetes. 

Et studie fra slutningen af ​​90'erne viser, at overgangsalderen ikke har nogen effekt på blodglukose eller insulinniveau i blodet hos mennesker uden diabetes. Andre studier har dog vist, at effekten kan variere afhængigt af, om personen endnu ikke er startet på overgangsalderen (præmenopausal), er i overgangsalderen (perimenopausal) eller har afsluttet overgangsalderen (postmenopausal).

Der er forsket meget i, om overgangsalderen øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Nogle studier har vist, at nedsatte østrogenniveauer i tidlig overgangsalder kan hænge sammen med en 47 % højere risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Under og efter overgangsalderen producerer kroppen mindre mængder af kønshormonet østrogen. Dette kan medføre pludselige blodglukoseudsving, som du måske ikke er vant til.
For kvinder med type 1-diabetes kan disse ændringer medføre pludselige fald i blodglukose (hypoglykæmi), og måske oplever du, at du skal sætte dine insulindoser ned.

For kvinder med type 1-diabetes kan disse ændringer medføre pludselige fald i blodglukose (hypoglykæmi), og måske oplever du, at du skal sætte dine insulindoser ned.

Hvorfor påvirker overgangsalderen blodglukoseniveauer?

Efterhånden som kvinder bliver ældre, forårsager de hormonelle forandringer før og i løbet af overgangsalderen ofte overgangsalderens symptomer så som hedeture, irritabilitet, humørsvingninger og søvnbesvær. Disse hormonelle ændringer kan også påvirke blodglukose. Men hvorfor?

Man mener, der er flere forskellige grunde.

Når du bliver ældre, udnytter din krop ikke insulinen, som kroppen selv producerer, så godt, som den gjorde, da du var yngre.
Et mindre studie har vist, at insulinresistens (en reduceret insulineffekt) forekommer hos 50 % af alle postmenopausale kvinder.

Overgangsalderen kan også ændre insulinudskillelsen fra bugspytkirtlen og reducere insulinclearance – den hastighed, hvormed leveren fjerner insulin fra blodet.
Der er dog ikke mange studier af dette, så vi har ikke et præcist svar på effekten af ​​overgangsalderen på insulinudskillelsen eller insulinclearance.

Nogle af de naturlige kropslige forandringer, der sker i forbindelse med overgangsalderen, kan også påvirke insulinresistens og dermed blodglukoseniveau. En af disse er vægtændringer, som er forårsaget af en øget mængde abdominalt fedt (også kendt som "skjult" fedt lagret dybt i maven omkring de indre organer) og en nedsat mængde fedtfri kropsmasse (såsom muskler), hvilket igen kan føre til behov for dosisjusteringer af diabetesmedicin.

Hvilke helbredsproblemer er forbundet med diabetes og overgangsalderen?

Der findes en række helbredsproblemer og komplikationer, der kan forårsages af diabetes. Som vi har nævnt ovenfor, kan overgangsalderen påvirke diabetes og blodglukoseniveauer, hvilket kan øge risikoen for nogle af disse tilstande. 

diabetes og overgangsalderen

Hvis du har spørgsmål om diabetes og er bekymret for helbredsrisici, bør du drøfte dette med dit behandlerteam.

Knoglernes sundhed

For kvinder, der ikke har diabetes, er overgangsalderen også forbundet med lavere knogletæthed og en øget risiko for osteoporose, også kendt som knogleskørhed. Ved osteoporose bliver knoglerne mere skrøbelige, og risikoen for knoglebrud øges. Denne effekt ser ud til at blive forstærket af type 1-diabetes.

Studier har vist, at postmenopausale kvinder med type 1-diabetes har en 12 gange højere risiko for hoftebrud end kvinder uden diabetes. En lignende sammenhæng, selvom den ikke er så klar, er vist for type 2-diabetes, hvor risikoen for hoftebrud er 1,7 gange højere sammenlignet med kvinder uden diabetes.

Infektioner

Diabetes med forhøjet blodglukose kan øge risikoen for urinvejsinfektioner eller vaginale infektioner. Efter overgangsalderen falder dine østrogenniveauer, hvilket gør det lettere for mikroorganismer, såsom bakterier eller gærsvampe, at vokse i urinvejene eller skeden. 

Tegn på dette kan være sviende eller brændende fornemmelse, når man tisser, eller et behov for at tisse ofte.

Søvnproblemer

Nogle af overgangsalderens symptomer, såsom hedeture og nattesved, kan gøre det sværere at sove om natten. Samtidig kan træthed og mangel på søvn gøre det vanskeligt at håndtere en så kompleks tilstand som diabetes og holde blodglukoseniveauet inden for målområdet.

Du har muligvis behov for at tjekke blodglukose om natten for at sikre dig, at du ikke får for lav blodglukose (hypoglykæmi).

Sexuelle problemer

Diabetes kan påvirke dit sexliv på flere måder, blandt andet som følge af skader på nervecellerne i skeden. Det kan både påvirke ophidselse og orgasme. Dette kan desuden forværres af vaginal tørhed, som er et meget almindeligt symptom i overgangsalderen.

Hjerte-kar-sygdom

Diabetes, især type 1, øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Faktisk er hjerte-kar-sygdomme den mest almindelige diabetesrelaterede komplikation. Diabetes øger navnlig risikoen for hjertesygdomme med omkring fire gange hos kvinder.

Risikoen for hjertesygdomme stiger efter overgangsalderen, så det anbefales at vælge en levevis, der hjælper med at håndtere diabetes og holder dit hjerte sundt, såsom at spise en sund, balanceret kost og være aktiv.

Sådan håndterer du diabetes i forbindelse med overgangsalderen

Der er tiltag, du kan lave for at gøre det lettere at håndtere ændringerne i blodglukoseniveauet i forbindelse med overgangsalderen:

tilstrækkelig motion
  • Prøv på at holde vægten
  • Spis sundt
  • Bestræb dig på at få tilstrækkelig motion
  • Vær opmærksom på blodglukoseniveauet
  • Tal med dit diabetesteam, hvis blodglukose er svær at håndtere

Overgangsalderen kan indebære en række fysiske og psykiske forandringer, der kan gøre det sværere at håndtere blodglukose i forhold til tidligere. 

Der er dog flere relativt simple ændringer i levevis, du kan prøve at lave, og som kan hjælpe dig med at holde din blodglukose inden for målområdet.

Som altid, hvis du har brug for mere hjælp, så tøv ikke med at kontakte dit behandlerteam for råd og støtte.
 

DIA.DK.321-01-AUG2024

Kilder

  1. Yarde F, van der Schouw YT, de Valk HW, Franx A, Eijkemans MJ, Spiering W, Broekmans FJ; OVADIA study group. Age at menopause in women with type 1 diabetes mellitus: the OVADIA study. Hum Reprod. 2015 Feb;30(2):441-6. doi: 10.1093/humrep/deu327. Epub 2014 Dec 1. PMID: 25452435
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25452435/
  2. Peters, H.W., Westendorp, I.C.D., Hak, A.E., Grobbee, D.E., Stehouwer, C.D.A., Hofman, A., Witteman, J.C.M. Menopausal status and risk factors for cardiovascular disease. Journal of Internal Medicine 1999; 246(6): 521-528
    https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10620095/
  3. Hyvärinen, M., Juppi, HK., Taskinen, S. et al. Metabolic health, menopause, and physical activity—a 4-year follow-up study. Int J Obes 46, 544–554 (2022). https://doi.org/10.1038/s41366-021-01022-x
  4. Mauvais-Jarvis, F., Manson, J.E., Stevenson, J.C., Fonseca, V.A. Menopausal Hormone Therapy and Type 2 Diabetes Prevention: Evidence, Mechanisms, and Clinical Implications, 2017. Endocrine Reviews 38; 3(1): 173–188 https://doi.org/10.1210/er.2016-1146
  5. CDC. Diabetes and Women. Accessed April 2022. Available at: https://www.cdc.gov/diabetes/library/features/diabetes-and-women.html
  6. WebMD. Diabetes and Age-Related Hormone Changes. Accessed April 2022. Available at: https://www.webmd.com/diabetes/diabetes-hormone-changes.
  7. Dorman, J.S., Steenkiste, A.R., Foley, T.P., Strotmeyer, E.S., Burke, J.P., Kuller, L.H., Kwoh, C.K. Menopause in Type 1 Diabetic Women: Is it Premature?. Diabetes 2001; 50 (8): 1857–1862. https://doi.org/10.2337/diabetes.50.8.1857
  8. Nicodemus, K.K., Folsom, A.R. Type 1 and Type 2 Diabetes and Incident Hip Fractures in Postmenopausal Women. Diabetes Care 2001; 24 (7): 1192–1197. https://doi.org/10.2337/diacare.24.7.1192
  9. NHS. Diabetes and the Menopause. Accessed April 2022. Available at: https://diabetesmyway.nhs.uk/resources/internal/diabetes-and-the-menopause.

Om Making Diabetes Easier

Vidensbank og informationskilde om diabetes med fokus på at kunne bidrage positiv til hverdagen med diabetes.

Our mission?

#Makingdiabeteseasier

Icon
Icon
Icon
Icon
x

Hold dig opdateret med info fra MakingDiabetesEasier

Abonner