Type 1-diabetes og motion

Regelmæssig motion har mange sundhedsmæssige fordele for mennesker med type 1-diabetes.

Samtidig medfører fysisk aktivitet visse potentielle sundhedsrisici for personer med diabetes, og disse skal du være opmærksom på. Den gode nyhed er, at der er forholdsregler, du kan tage for at minimere disse risici.

I denne artikel tager vi et kig på forskellige motionsanbefalinger til mennesker med type 1-diabetes og giver dig nogle tips, så du kan få mest muligt ud af din motion.

Fordelene ved fysisk aktivitet for type 1-diabetes

Fysisk aktivitet er lige så vigtig for mennesker med type 1-diabetes, som for alle andre.

Hvis du har type 1-diabetes, har det mange sundhedsmæssige fordele ved at motionere regelmæssigt. Eksempler på det er:

1. Forbedret hjerte-kar-sundhed
2. Sundere blodårer
3. Bedre kropssammensætning
4. Øget livskvalitet
5. Øget insulinfølsomhed og mindre insulinbehov
6. Færre og mindre alvorlige komplikationer til diabetes
7. Øget muskelstyrke
8. Bedre triglycerid- og kolesterolniveauer (LDL)
9. Mindre taljemål og mindre kropsmasse
10. Forbedret HbA1C-niveau
11. Lavere dødelighed

Alle børn og voksne med type 1-diabetes rådes til at deltage i regelmæssig fysisk aktivitet.

Sådan kan motion påvirke blodglukoseniveauer

Hos en person uden diabetes holdes blodglukoseniveauet på et relativt stabilt niveau i løbet af selv flere timers motion, uden at personen skal spise ind imellem.

Hos personer med type 1-diabetes kan motion dog øge risikoen for hypoglykæmi (lavt blodglukoseniveau) og hyperglykæmi (højt blodglukoseniveau), hvis kulhydratindtag eller insulindoser ikke justeres.

Motion kan overordnet set opdeles i to hovedtyper – aerob og anaerob – og din motionstype vil afgøre, om dit blodglukoseniveau stiger eller falder.

Så selvom motion generelt er godt for personer med type 1-diabetes, er det nødvendigt tage forholdsregler for at nedsætte risikoen for hypoglykæmi og hyperglykæmi.

Samtidigt skal man huske, at mennesker med type 1-diabetes er forskellige, og at fysisk aktivitet påvirker blodglukose på forskellig vis hos forskellige mennesker.

Inden du begynder at dyrke motion, kan du drøfte og rådføre dig med dit diabetesteam om, hvordan fysisk aktivitet påvirker blodglukose, hvad du skal tænke på under forskellige former for motion, og hvilken type motion der passer dig bedst, da både intensitet og varighed af ​​aktiviteten påvirker de givne råd.

Aerob træning (lavintensiv udholdenhedstræning)

Aerob træning/motion involverer gentagne og kontinuerlige bevægelser af store muskelgrupper og kan også kaldes lavintensiv udholdenhedstræning. Denne form for træning tager længere tid, men er i stedet mindre intens.

Typiske aerobe aktiviteter er f.eks.:

• Svømning
• Jogging eller løb
• Cykling
• Gåture
• Raske gåture
• Aerobic
• Dans

Under aerob træning kan blodglukoseniveauet falde dramatisk hos personer med type 1-diabetes.

Anaerob træning (højintensiv træning)

Anaerob træning/motion tager kortere tid eller foregår som sprint og har en høj intensitet og kan også kaldes kortvarig højintensiv træning. Denne form for træning involverer korte, eksplosive, gentagne øvelser med vægte, træningsmaskiner, med modstand eller brug af din egen kropsvægt til at opbygge styrke. Denne form for træning tager normalt kortere tid, men er i stedet mere intens.

Typiske anaerobe aktiviteter er f.eks.:

• Styrketræning/træning med modstand
• Sprintløb
• Boksning
• Ishockey
• Højintensiv intervaltræning

I forbindelse med disse øvelser kan blodglukoseniveauet stige kraftigt hos personer med type 1-diabetes.

Motionsanbefalinger

Det anbefales generelt, at mennesker med diabetes, ligesom befolkningen generelt, skal forsøge at sidde og ligge så lidt som muligt og dyrke både aerob og anaerob motion regelmæssigt.

De fleste voksne med type 1-diabetes bør dyrke mindst 150 minutters moderat til kraftig aerob motion om ugen, fordelt over mindst tre dage med højst to dages hvile imellem. Ud over det anbefaler American Diabetes Association (ADA) også 2-3 gange med styrketræning hver uge, med højst 2 træningsfrie dage mellem gangene.

Anbefalingerne (og forholdsreglerne) er knyttet til individuelle faktorer. Tal med dit diabetesteam om, hvordan du kan skræddersy en motionsplan til dine specifikke behov.

Hypoglykæmi og motion: Forholdsregler og tips

Motion kan forårsage hypoglykæmi, og du bør derfor justere din insulindosis og/eller dit kulhydratindtag for at nedsætte risikoen for dette. Der er personer med type 1-diabetes, som oplever, at det frem for alt er risikoen for hypoglykæmi, der forhindrer dem i at dyrke motion.

Enhver person med type 1-diabetes bør modtage anbefalinger om fysisk aktivitet og træning, der er skræddersyet til deres individuelle behov

Baseret på flere undersøgelser og retningslinjer kan følgende tips og strategier hjælpe med at forhindre motionsudløst hypoglykæmi hos personer med type 1-diabetes:

• Tjek dit blodglukoseniveau, før du dyrker motion. Hvis dit blodglukoseniveau er mindre end 5,0 mmol/l, før du dyrker motion, foreslår ADA, at du spiser et lille mellemmåltid på 15-30 g kulhydrater, før motionen. 15-30 g kulhydrater kan bestå af to spiseskefulde rosiner eller et halvt glas frugtjuice eller almindelig sodavand (ikke sukkerfri) eller druesukkertabletter.
• Du kan også hæve dit blodglukoseniveau ved at spise flere kulhydrater umiddelbart før, under og umiddelbart efter motion. Mængden af ​​kulhydrater, du skal øge dit indtag med, kan også afhænge af, om insulinniveauet kan falde i løbet af motionen, hvilket tidspunkt på dagen du dyrker motion, din vægt og hvor intens/langvarig aktiviteten er.
• Du kan nedsætte bolusdoser af insulin før måltider eller nedsætte mængden af ​​basalrate fra insulinpumpen. Nedsættelse af måltids​​insulin før motion kan variere mellem 25 % og 75 %, men det afhænger af motionens intensitet og hvor længe du motionerer.
• Prøv at inkludere korte spurter og gentagne, korte og højintensive indslag (der varer 10-15 sekunder) i din aerobe træning. En anden foreslået strategi er at inkludere sprint i begyndelsen eller slutningen af ​​moderat intense aktiviteter, da dette beskytter mod hypoglykæmi.
• Træn med modstand (såsom styrketræning) før eller efter aerob træning. Træning med modstand har vist sig at have en beskyttende effekt mod motionsudløst hypoglykæmi hos voksne.
• Dyrk gerne motion om morgenen eller om dagen, da fysisk aktivitet sent på dagen eller om aftenen øger risikoen for hypoglykæmi om natten hos personer med type 1-diabetes.

Dit diabetesteam kan guide dig trin for trin, så du kan forberede dig til motion og minimere risikoen for hypoglykæmi.

Hyperglykæmi og motion: at minimere risici

I nogle tilfælde kan intens fysisk aktivitet få blodglukose til at stige, især hvis glukoseniveauet allerede var højt før motion. Eksempler på kort og intens motion er sprintløb, styrketræning eller højintensiv intervaltræning.

Hvis dit blodglukoseniveau er over 13,9 mmol/l, test da først for ketoner.

Ketoner er stoffer, der dannes, når din krop nedbryder fedt til energi. Ketoner i din urin er et tegn på, at der ikke er nok insulin i din krop til at holde dit blodglukoseniveau under kontrol. Du bør ikke deltage i fysisk aktivitet, hvis du har høje ketonniveauer. Du risikerer at udvikle ketoacidose, hvis du dyrker motion, når du har højt ketonniveau. Ketoacidose er en alvorlig akut diabetesrelateret komplikation, der straks kræver behandling.

For at forhindre dette kan en lille dosis hurtigtvirkende insulin efter motion eller en midlertidig øgning i basalrate hos pumpebrugere være nok til at undgå risikoen for hyperglykæmi.

Vigtigheden af regelmæssige blodglukosemålinger

Hvordan du reagerer på ovenstående strategier, kan afhænge af dine individuelle karakteristika, såsom alder eller køn. Derudover kan mange fysiske, psykologiske og endda følelsesmæssige faktorer påvirke, hvordan en person reagerer på motion.

Derfor er det vigtigt at aflæse din kontinuerlige glukosemåler eller teste dit blodglukoseniveau før, under og efter motion for at se, hvordan forskellige typer motion påvirker dit glukoseniveau.

Personer med type 1-diabetes anbefales at dyrke motion for at opretholde et godt helbred.

Der er dog risici, du skal være opmærksom på, og forholdsregler, du kan tage for at nedbringe disse risici. Alle med type 1-diabetes er forskellige. Diskuter og rådfør dig gerne med dit diabetesteam, før du begynder at dyrke motion. Så kan du få tips og støtte vedrørende blodglukose og fysisk aktivitet – uanset hvilken type aktivitet du vælger.

DIA.DK.238-01-OKT2023