Hvorfor er det vigtigt, at man måler glukose?

Hvad menes der egentlig med glukose eller blodsukker?

I forbindelse med diabetes taler man ofte om "blodsukker". Det er et hverdagsord for blodglukosekoncentrationen. Det angiver hvor mange glukosemolekyler, der er til stede i en nærmere bestemt mængde blod.

Sukker, i form af glukose, er cellens vigtigste brændstof. Under fordøjelsen omdannes kulhydraterne i maden og lagres i kroppen i form af glykogen. Når kroppen har brug for energi, omdannes glykogen til glukose. Glukose transporteres derpå via blodet og optages af cellerne ved hjælp af hormonet insulin.

Ved diabetes har kroppen nedsat eller ingen evne til at producere insulin, og cellerne kan derfor ikke optage glukose nok. I stedet forbliver glukosen i blodet, og det fører til en stadig højere blodglukosekoncentration – der også omtales som høj glukose eller højt blodsukker.

Insulin og blodglukose

Når man får diabetes, er det ofte nødvendigt med medicinsk behandling, for at kroppens celler kan optage glukose. Ved type 2-diabetes producerer kroppen stadig insulin, men måske ikke nok, eller det er ikke effektivt nok. Derfor tager man medicin, som forbedrer virkningen af den insulin, kroppen producerer.

Ved type 1-diabetes er kroppens egen insulinproduktion derimod mere eller mindre stoppet. Derfor skal insulin tilføres udefra. Insulin gør, at glukoseoptagelsen i cellerne dermed fungerer. Hurtigtvirkende insulin er ikke længe om at få denne proces i gang.

Hvordan måler man glukose?

Der findes forskellige måder at måle glukoseniveauet på. På nuværende tidspunkt er disse to de mest almindelige:  

1. Måling med fingerprik (manuelt) – Brugeren stikker sig i en finger og anbringer en bloddråbe på en teststrimmel. Teststrimlen er sat ind i et lille apparat, som analyserer blodprøven og viser den målte blodglukose- eller blodsukkerværdi i et display.  
2. Kontinuerlig måling (automatisk) – Et system, hvor brugeren bærer en lille sender med en tynd sensortråd, som er anbragt i vævet lige under huden. Sensoren aflæser kontinuerligt vævsglukose- eller sensorglukoseværdien nogle gange i minuttet. Data overføres til en modtager eller mobiltelefon, hvor brugeren kan aflæse sensorglukoseværdierne og følge ændringer i realtid. Systemet kaldes kontinuerlig glukosemåling (CGM).

Måling med en teststrimmel viser kun værdien på det aktuelle tidspunkt. Kontinuerlig glukosemåling (CGM) viser derimod altid den aktuelle værdi samtidig med, at de hidtidige værdier lagres. Kontinuerlig glukosemåling kan bidrage til, for nogen, at give ekstra sikkerhed. Det skyldes systemets muligheder for forskellige advarsler og alarmer, der styres af ændringer i glukoseniveauet.

Glukosemåling er nøglen til korrekt dosering

Jo flere kulhydrater, et måltid indeholder, jo mere glukose produceres der i kroppen. Personer med type 1-diabetes har behov for at tage insulin i den rigtige mængde for at imødegå blodglukosestigningen, der følger af et måltid. Men hvordan ved man hvilken mængde insulin, der er den rigtige? 

Ved at måle blodglukose ser man hvor meget glukose, blodet indeholder i forvejen, og man kan afstemme insulindosis efter blandt andet dette. 

At kende det nuværende blodsukker niveau (glukoseniveau) er grundlaget for dosering af insulin. 

Det er dog ikke nok kun at måle blodglukose lige før et måltid. Man har behov for at måle på forskellige tidspunkter af dagen og i forskellige situationer, for eksempel inden motion eller sengetid. På den måde kan man justere insulindosis, så kroppens celler får nok energi (glukose/sukker) i forskellige situationer.

Ved at måle ofte og regelmæssigt kan insulinbehandling tilpasses med stor præcision.

Mål for at opdage og løse problemer i tide

Hvis glukoseniveauer bliver for høje eller lave kan det få alvorlige konsekvenser.

Når glukose er for højt, kaldes det hyperglykæmi eller højt blodsukker. Hvis glukoseniveauet i stedet er for lavt, kaldes det hypoglykæmi eller lavt blodsukker. Bliver niveauet ekstra højt eller lavt, kræver det, at man handler hurtigt for at undgå situationer, der i sidste ende kan blive livstruende. Ved at måle ofte ser du i hvilken retning glukose er på vej, og om det begynder at nærme sig faretruende niveauer.

Ved at måle ofte og regelmæssigt får du fingerpeg om, hvad der sker, og kan handle, før problemet når at opstå.

DIA.DK.084-001-JAN2021-F