Morgenmaden kan sætte udgangspunktet for, hvordan resten af dagen vil udvikle sig
Linn Suchomel
“Morgenmad er et af de sværere måltider at lykkes med at dosere den rigtige mængde insulin til”
Jeg tror, der er flere end jeg, der kan opleve, at morgenmad er et af de sværere måltider at lykkes med at dosere den rigtige mængde insulin til - og få en god blodsukkerkurve som resultat. Samtidig er morgenmad, i hvert fald for mig, et af de vigtigste måltider, fordi det påvirker, hvordan jeg har det resten af dagen.
På trods af et meget stabilt blodsukker i løbet af natten, er det almindeligt, at mit blodsukker begynder at stige, når jeg vågner. Det skyldes, at stresshormonet kortisol er højt om morgenen. Derfor plejer jeg at forsøge at tage insulin et stykke tid før jeg spiser morgenmad. Hvis jeg skulle stå op, spise med det samme og tage insulin til morgenmaden, ville det få mit blodsukker til at stige rigtig højt, da det allerede er på vej op, når jeg begynder at spise.
Et tip er ikke at spise for mange hurtige kulhydrater, men at vælge en morgenmad, der giver en langsommere stigning i blodsukker. Jeg plejer for eksempel altid at spise protein og fedt også. Oftest kan morgenmaden sætte et udgangspunkt for, hvordan resten af dagen vil udvikle sig. Hvis jeg for eksempel får et meget hurtigt stigende blodsukker efter morgenmaden, kan det føre til at jeg får et meget svingende blodsukker med toppe og dyk resten af dagen.
Det hjælper også med rutiner. Hvis man spiser den samme morgenmad hver dag, er det nemt at vide, hvor mange kulhydrater og energi morgenmaden indeholder. Og det giver bedre forudsætninger for at lykkes med at finde ud af, hvornår og hvor stor en dosis insulin man skal tage.
DIA.DK.221-01-MAJ2023