“Et mareridt for de fleste er at få dårlig mave. Men for os, der lever med diabetes, er det et endnu større mareridt”

Ved infektioner af forskellig art kan det være meget svært at regulere blodsukkeret. Behovet for insulin kan ændre sig hurtigt og endda svinge en hel del i løbet af infektionen. Et mareridt for de fleste er at få dårlig mave. Men for os, der lever med diabetes, er det et endnu større mareridt. Det kan endda være livstruende, fordi kroppens blodsukkerbalance forstyrres, og risikoen for syredannelse (ketoacidose) øges. Generelt plejer insulinbehovet at stige ved infektioner, men netop ved maveproblemer er det mere almindeligt, at blodsukkeret bliver presset nedad. Og hvis man ikke kan spise, er det svært at give tilstrækkeligt med insulin og så stiger risikoen for ketoner. 
 
Jeg har været meget heldig og har aldrig haft dårlig mave siden jeg fik type 1-diabetes for 14 år siden. Jeg havde dog meget høj feber en gang, hvilket førte til at jeg kastede op. Mine ketoner blev derefter hurtigt høje (3,3 mmol/l). Selvom jeg ikke havde appetit, forsøgte jeg at få væske og lidt energi til også at kunne tage insulin. Takket være dette forsvandt ketonerne.
 
Det vigtigste at tænke på i forbindelse med dårlig mave og diabetes er at forsøge at få nok væske og energi, og justere insulindoserne for at undgå både hypo- og hyperglykæmi. Du kan for eksempel prøve at drikke små mængder sukkerholdige drikke med hyppige mellemrum for at få lidt sukker i dig. Mange bruger at give væskeerstatning, cola uden brus, is osv. efter hver opkastning samt små skud insulin. Hvis du har svært ved at indtage væske, har svært ved at holde dit blodsukker oppe, eller hvis dine ketoner stiger, er det vigtigt, at du søger læge. Så kan du fx få et "glukosedrop".

DIA.DK.221-01-MAJ2023