Vi træffer alle sammen ind imellem nogle dumme beslutninger, men med type 1-diabetes kan det blive rigtig slemt, hvis man ikke er ekstra forsigtig og passer på sig selv.
Mange på min alder drikker og fester nogen gange, det gør jeg også. Alle skal selvfølgelig drikke ansvarligt for ikke at udsætte sig selv for farer, og hvis man har diabetes, er det særligt vigtigt.
Der var en gang sidste år, hvor det gik rigtig galt for mig. Mit blodsukker havde været uforklarligt højt hele dagen. Jeg havde også trænet ret meget, så min krop var slet ikke i balance. Jeg tog så meget insulin, som jeg kunne, men mit blodsukker faldt ikke. Og hver gang det endelig faldt, og jeg spiste noget, steg det direkte op igen.
Den her dag havde min krop et stort behov for at komme sig. Det kræver en masse unødvendig energi at ligge så højt i så mange timer. Og alt træningen oveni taget i betragtning, var min krop nok ret udmattet. Men om aftenen var der fest, og jeg skulle selvfølgelig helt have ladet være med at drikke, men det gjorde jeg ikke.
Jeg ved, hvor meget jeg normalt kan tåle, og jeg har aldrig før drukket til et punkt, hvor jeg er blevet fuld og ude af stand til at tage vare på mig selv. Men denne aften gik det ret hurtigt ned ad bakke. Med et alt for højt blodsukker i mange timer havde jeg nok allerede ketoner og desuden var jeg nok ret dehydreret (selvom jeg havde drukket meget vand i løbet af dagen). Sammen med alkoholen kom forgiftningen meget hurtigt.
Jeg kan ikke huske alt, der er ret meget, jeg har fået fortalt tilbage. Jeg ved, at min værelseskammerat er med mig hele tiden, og vi går ret tidligt tilbage til vores lejlighed. Hun tror bare, jeg er meget fuld. Hun vil have mig til at prøve at spise lidt, så vi sidder ude i køkkenet, og hun giver mig noget yoghurt med havregryn, som jeg spiser. Efter at have ligget et stykke tid på køkkengulvet og ikke haft det særlig godt, spørger hun, om jeg vil gå ind og lægge mig i sengen i stedet for. Vi kommer ind på værelset, og det er der, kvalmen begynder …
Jeg tilbringer to timer på badeværelset og kaster op næsten konstant. Det føles som om jeg får alt det indhold ud, jeg har i min krop og lidt til. Jeg aner ikke, at vi er derinde så længe, det fortæller hun mig dagen efter. Jeg kan huske, at jeg nogle gange "kommer til overfladen" og indser, at jeg sidder foran toilettet på vores badeværelse. Jeg kan huske, at jeg følte mig som lort, og jeg undskylder igen og igen.
Noget, jeg dog husker tydeligt, er min frygt, en følelse jeg aldrig har følt så stærkt i hele mit liv. Jeg tror dybest set, at jeg er ved at dø. Det er især en gang i løbet af aftenen, hvor hun forlader min side for blot et par minutter, hvor min frygt tidobles. Jeg kan huske, at det føltes, som om jeg ikke kunne trække vejret.
Et godt stykke tid senere kan jeg gå i seng og sove. Jeg vågner ret tidligt næste morgen, og har flere ubesvarede opkald og sms'er fra mine forældre. De har via Dexcoms følger-app set, at mit blodsukker har været alt for højt i et helt døgn. Min mor udtrykker noget i stil med "... du skal være glad for, at du overhovedet er i live, ikke mange ville have overlevet et døgn som dette", og så ved hun ikke engang, hvad der egentlig skete i løbet af natten.
Jeg korrigerer om morgenen med en meget stor insulindosis med en pen, og sørger for at blodsukkeret falder igen. Jeg har nok aldrig følt mig så svag og kraftløs, som jeg gør den dag, hvilket ikke er så mærkeligt. Jeg tog det roligt og fint denne dag, havde som mål at holde blodsukkeret på et stabilt og godt niveau hele dagen, og hellere fylde op med lidt ekstra energi, når det var nødvendigt.
Jeg har definitivt lært af mine fejl, og nogle gange skal man gøre det på den hårde måde. Jeg er taknemmelig for, at det trods alt gik så godt, det kunne være gået så meget værre. Som sagt er det vigtigt at drikke ansvarligt, og aldrig drikke hvis din krop ikke er i balance, især hvis du har diabetes. Jeg er glad for, at min værelseskammerat var der og tog sig af mig, selvom hun ikke rigtig vidste, hvad der foregik. Den nat havde jeg haft behov for at tage en masse insulin, men jeg var ikke rigtig i stand til at tænke så langt eller gøre det selv. Jeg vil aldrig lade noget lignende ske igen.
Jeg vælger at dele denne historie for at bede jer alle om at være ekstra forsigtige og opmærksomme på situationen, og informer gerne en ven, hvis der alligevel skulle ske noget.
Note: Tjek altid blodketoner, hvis du er utilpas, eller hvis dit blodsukker er over 14 mmol/l ved flere målinger på trods af, at du har taget insulin. Hvis blodets ketonværdi er 3 mmol/l eller højere, er risikoen for ketoacidose høj. Ketoacidose skal behandles på hospitalet!
DIA.DK.328-01-OKT2024