Jeg bad om ikke at få kortison mod kvalme
Som I måske ved, dyrker jeg triatlon på eliteniveau og lige nu går jeg på college i USA, hvor jeg kombinerer sport med studier.
Sidste år i juni begyndte min højre fod at gøre meget ondt, og jeg kunne slet ikke løbe hele sommeren. Jeg fik lavet en MR-scanning, inden jeg tog afsted til USA, og resultaterne fra den viste et løst og inflammeret stykke brusk under fodballen. Da det bare blev værre og værre i efteråret, selvom jeg ikke løb i flere måneder, var operation uundgåelig. Takket være skolen kom jeg i kontakt med en speciallæge, som kunne hjælpe mig.
I midten af februar i år blev min fod opereret. De rekonstruerede hele min ankel og reparerede også bruskskaden. En operation er et stort indgreb på kroppen og påvirker blodsukkeret og insulinbehovet meget. Blodsukkeret reagerede ligesom hvis jeg er syg, jeg krævede utrolig meget mere insulin end normalt. Også min puls og HRV (variationen i hjertefrekvens) var ligesom da jeg havde influenza, hvilket tydeligt viste, at kroppen var i en stresstilstand efter operationen.
Udover at kroppen forsøger at hele (hvilket i sig selv kræver meget energi) og er i en stresstilstand, er der også andre faktorer, der påvirker. Den første uge havde jeg utrolig ondt, og når der er mange smerter, stiger blodsukkeret, fordi kroppen udskiller endnu flere "stresshormoner", herunder adrenalin og kortisol. Desuden var jeg ikke fysisk aktiv. Normalt træner jeg to gange om dagen, men efter denne operation lavede jeg næsten ikke noget i en måned. Det påvirkede også og gjorde at jeg havde brug for enorme mængder insulin.
Hvor meget insulinbehovet og blodsukkeret påvirkes, afhænger naturligvis af, hvor stort indgrebet er. For kort tid siden fik jeg lavet en anden operation, denne gang for at rense mine bihuler. Denne procedure var væsentligt meget mindre end fodoperationen, og mit blodsukker blev ikke påvirket nær så meget. Min puls og HRV blev heller ikke påvirket ret meget, hvilket viste, at kroppen ikke var i en større stresstilstand. Jeg måtte ikke dyrke motion de første to uger efter operationen, men jeg var stadig i stand til at lave lavintensiv fysisk aktivitet som at gå, og jeg lavede også lidt styrketræning. Det gjorde det nemmere at holde blodsukkeret på et godt niveau og behovet for insulin var også mindre.
Hvordan man griber det an i forbindelse med selve operationen er naturligvis individuelt og afhænger også af, om man bliver bedøvet eller ej. Ved begge operationer fortalte jeg narkosepersonalet, at jeg har type 1-diabetes. Jeg viste dem, at jeg har mine blodsukkerværdier på min telefon via Dexcom, og jeg lod personalet have min telefon med skærmen tændt, så de nemt kunne overvåge mit blodsukker under operationen, mens jeg var bedøvet.
Inden narkose skal man faste. Jeg var heldig begge gange, fordi jeg blev opereret om morgenen, så jeg skulle egentlig kun springe morgenmaden over. Mit blodsukker er normalt ret stabilt, stiger lidt om morgenen inden jeg spiser morgenmad, så blodsukkeret var derfor på et godt og stabilt niveau begge gange, da jeg kom til operationerne. Ved begge lejligheder lod jeg bare basalraten køre under procedurerne, og det gik godt. Da jeg vågnede bagefter, kunne jeg overtage styringen igen.
Kortison gives almindeligvis mod postoperativ kvalme. Det er dog noget, der hæver blodsukkeret enormt, og insulindoserne skal hæves markant. Da jeg fik en bihuleoperation i 2019, fik jeg kortison, og jeg havde brug for enorme mængder insulin, og mit blodsukker var stadig meget højt. Derfor bad jeg personalet om ikke at få kortison under disse her operationer, hvilket i høj grad lettede forløbet efterfølgende.
Fotograf: Tamar Veltman
DIA.DK.309-01-MAJ2024
