Hun kom hen hvert femte minut og snusede til mig.

Jeg har ikke kæledyr personligt, men jeg har venner og familie, der har. Jeg ved også, at nogle mennesker med type 1-diabetes har hunde, der er trænet til at mærke blodsukkerniveauet og hjælpe med at signalere, hvornår blodsukkeret er lavt eller højt. Det er noget jeg synes er supersejt!

Da jeg var yngre (dengang hvor blodsukkeret blev kontrolleret med et fingerprik), havde min tante og onkel en schæferhund. Da jeg var på besøg en gang, begyndte hun at opføre sig meget anderledes over for mig. Først forstod vi ikke, hvad hun lavede, da hun kom hen og puffede og nærmest skubbede mig omkuld. Men det viste sig, at hver gang hun forsøgte at få min opmærksomhed på denne måde, var mit blodsukker ved at blive lavt, eller også var det allerede lavt.

Når vi var ude at gå, og jeg cyklede foran, kom hun altid hen til mig hvert femte minut og snusede til mig. Hvis blodsukkeret lå godt, gjorde hun ikke noget. Men når det derimod faldt og var ved at blive lavt, forsøgte hun at få min opmærksomhed ved at puffe til mig og slå med sin pote. Det var som at have en levende blodsukkermåler ved siden af ​​mig.

Det er ikke noget alle hunde kan, nogle er trænet til det, men denne schæfer havde det helt naturligt i sig. Jeg er ret sikker på, at jeg selv skal have en hund i fremtiden, men om det bliver en almindelig hund eller en diabeteshund, det må vi se.  
 

DIA.DK.320-01-JUL2024